Personalenormeringen

Vi er i huset 12 ansatte:

10 i det pædagogiske personale – 3 medhjælpere og 7 pædagoger. Ikke alle er på fuld tid, men i praksis er der 3 voksne om formiddagen og 2 om eftermiddagen på stuerne. Indtil kl. 8.45 er der kun 1 voksen pr. stue og det samme gør sig gældende efter kl. 16.00.

Vi har en rengøringsmedarbejder og desuden en køkkenmedarbejder, som laver dejlig økologisk mad til os 4 af ugens dage. Om tirsdagen har børnene madpakker med.

Vi har derudover en del praktikanter både fra pædagoguddannelsen og fra pædagogisk assistentuddannelse og ind imellem har vi folk i jobtræning.