Børnehuset ligger dejligt grønt bag ved Landbohøjskolen og lige ved siden af de store drivhuse.
Vi har en dejlig grøn og ret kuperet legeplads med masser af spændende udfordringer for børnene.
Legepladsen er stor. Den ligger på 3 sider af huset. Det største areal ligger mellem den offentlige cykelsti og huset.
Her er et område bestående af to græsbevoksede bakker omkranset af en gang- og ”køre-bane” med stampet grusbelægning. Området indeholder desuden gyngestativ med faldgrus – dette område indrammes af stammer af lærketræ.
Foran huset er endnu en lille bakke, en stor sandkasse, et legehus, en pilehytte, en pilelabyrint og et cementrør, man kan kravle igennem. Der står desuden et lille komfur i nærheden af sandkassen og der er en træ-rampe op til et af krybberummene. Området foran huset er også bevokset med græs og grusgangen løber også igennem her.
Langs den nyetablerede cykelsti har vi fået en meget lang og grim betonmur, hvor der i første omgang er blevet plantet en del klatreplanter, som med tiden gerne skulle skjule den. Langs muren er der en område med græs, her står et par træer, og nogle store trædyr – en snegl og en skildpadde, som man kan sidde på, og vi har en mindre træstamme liggende til at balancere eller sidde på.
Flere steder på området har vi træstubbe liggende, som kan vippes op, så vi kan studere det rige dyreliv, der opstår her i forårs- og sommermånederne.
Langs bagsiden af huset er der en ret høj græs-bevokset skrænt, hvorpå der bl.a. ligger en lang rutschebane med tilhørende trappe og nedenunder et faldunderlag bestående af faldgrus. Området gennemskæres af grusstien, og på den anden side af denne, er der et mindre græsområde, hvor vi bl.a. har vand-slisker stående og hvor der er en udendørs vandhane.
For enden af huset har vi en mindre del af legepladsen, som kan lukkes af fra den øvrige legeplads, idet der er bygget et stakit med 2 låger.
På denne sidste del af legepladsen videreføres skrænten, men her er skrænten ikke græsklædt men beplantet med forskellige buske, så der opstår et mindre vildnis. Der er desuden etableret 2 trapper op ad skrænten. Nedenfor skrænten er der en mindre sandkasse, et område med fliser og en lille græsplæne. Langs huset er der smalle bede beplantet med lavendler, og på græsset er der et stort betonrør, som bruges til krydderurtebed.
Vi har forsøgt at skabe et udemiljø, hvor der er mange lege- og udfoldelsesmuligheder.
Der er mange forskellige muligheder for leg på legepladsen. Man kan gynge og rutsche, man kan bruge grusstien til at køre rundt på, på motorcykler eller med trillebøre eller løbe eller gå-træne på. Sandkasserne giver rige muligheder for at lave sandkager, grave huller, flytte sand med gravkøer eller tippelastbiler eller bare mærke eller smage på sandet.
Der er muligheder for rolle-lege bl.a. i legehuset hvor der laves mad eller leges butik, og på områderne med faldgrus, graves der og børnene leger arbejdsmænd. Bakkerne kan bruges til at kæmpe sig op ad, trille ned, eller trille bolde ned af. De udlagte træstubbe er en vigtig del af livet om foråret og sommeren, da der her er et rigt liv af smådyr. I pilehytten, legehuset, røret og hulen er der muligheder for at gemme sig lidt og finde rum, hvor man kan være lidt for sig selv.
Muligheder for at vælge / medbestemmelse:
Legepladsen er så varieret, at der er rig mulighed for at børnene selv kan vælge og dermed selv bestemme, hvad de har lyst til at lege/prøve/udforske netop i dag.
Det Æstetiske miljø:
Vores legeplads (eller have) lever meget fint op til at opfylde høje æstetiske krav. Alene det at der er meget grønt, med græs, træer og buske gør det meget nemt. Vi har prøvet at udvide muligheden for sansemæssige oplevelser ved at plante forskellige blomster- og bærbuske, bl.a. forsytia, sommerfuglebuske, syrener, tornefri hindbærbuske, tornefri brombærbusk for at give legepladsen en variation i forhold til farver og tidspunkter for blomstring. Vi har desuden en del små-træer: hyldetræer, flere æbletræer, et enkelt kirsebærtræ.
Vi har altankasser og krukker, som hver sommer fyldes med en variation af smukke blomster. Desuden et par bede beplantet med lavendler og et område hvor der bl.a. gror morgenfruer, stokroser og en enkelt stor rose.
Beskrivelse af vores uderum
Børnehuset ligger dejligt grønt bag ved Landbohøjskolen og lige ved siden af de store drivhuse.
Vi har en dejlig grøn og ret kuperet legeplads med masser af spændende udfordringer for børnene.Legepladsen er stor. Den ligger på 3 sider af huset. Det største areal ligger mellem den offentlige cykelsti og huset.