Børnehusnyt januar 2012

 

Børnehusnyt januar 2012.

 

Nye børn.

Den 1. januar har Selma fra Tigerstuen fået børnehaveplads. I hendes plads starter Mads, som dog holder ferie den første måneds tid. Den 15.1. har David fået plads i en anden institution og i hans plads starter Solvej, som dog også holder ferie frem til d. 1.2.

På Grislingestuen har Clara fået børnehaveplads d. 15.2. I hendes plads starter Frej på 1 år.

Nyt fra personalet.

Praktikanter: Mette K som jo er pædagog-praktikant på grislingestuen har sidste dag i huset d. 31.1. Vi har været meget glade for at have Mette i huset og ønsker hende alt godt fremover.

Den 23.1. starter en ny praktikant. Denne gang er det en praktikant fra pædagogisk-assistent-uddannelsen(PAU). Hun hedder Claudia og skal være her i et halvt år. Hun bliver tilknyttet Grislingestuen og får Susanne som praktikvejleder. 

Som tidligere fortalt er Britt sygemeldt for en længere periode – de næste 2-3 måneder, hvorfor vi har været nødt til at rokere lidt i huset. Line fortsætter på Tigerstuen, indtil der er en afklaring på Britts tilbagevenden, og på Grislingestuen er vores dygtige praktikant, Mette der frem til d. 31.1 og fra d.1.2. vil Anna blive fast tilknyttet vikar der inde.

Børnehusets Fødselsdag.

Onsdag d. 1.2. holder vi fødselsdag. Børnehuset fylder 20 år.

Der er morgenbord i Atriumgården med kaffe, te, rundstykker og boller fra 7.30- 9.30. Så hvis I har tid og mulighed for det, er det hyggeligt, hvis I vil blive til en kop kaffe og lidt morgenbrød.

Frederiksberg Bladet.

I anledning af, at huset fylder 20 år, får vi besøg af Frederiksberg Bladet, som vil skrive lidt om os. De kommer forbi onsdag d. 25.1. om formiddagen. Der kommer en fotograf med, så hvis der er nogen af jer, som ikke vil have, at der bliver taget billeder af jeres børn, som evt. kommer i bladet, så skal I  lige sige det til os.

Nyt fra Tigerstuen.

Vi er meget på legepladsen, hvor der bliver kørt på de blå løbecykler. Pga. den milde vinter kan vi stadig finde snegle og andre dyr under træstubbene.

Line er kommet ind på vores stue og børnene er rigtig glade for hende.

Vi har en skøn børnegruppe, som er rigtig gode til at lege med sammen på kryds og tværs og som finder på nogle fantasifulde lege.

Nyt fra Grislingerne.

Grislingerne har det godt. Emil Og Moly er faldet rigtig godt til.

Vi har mange rigtig gode lege i gang for tiden, og der er som regel højt humør. Aimée, Tristan og Clara leger meget sammen og øver sig ofte i at tage tøjet af!

Vi leger stadig mange hoppe/løbe/trille/kravle lege og er meget i haven. Dejligt med den milde vinter, – så kan man klare sig lidt uden vanter. Snart skal vi sige farvel til Mette K, som har været en fantastisk pædagogstuderende at have på stuen. Den 23.1 starter Claudia i praktik hos Grislingerne. Claudia er lige startet på PAU –uddannelsen(medhjælperuddannelsen) og det er hendes allerførste praktik og møde med daginstitutionsverdenen. Vi håber, I vil være med til at tage godt imod hende.

Nyt fra Plysstuen.

Alt vel ombord. Vi er glade for vores 2 nye borde, der kan bruges anderledes end det lange. Dels kan vi spise eftermiddagsmad ved det ene og tegne, pusle, modellere ved det andet. Dog er det bedste, at vi spiser frokost ved 3 borde; – ved det lave sidder Vilma, Hanna, Laurits og Thomas.

Ved det ene høje bord sidder Lily, Hans, Laurits T. og Teodor. Ved det andet Hjalmar, Selma, Andrea og Magne.

- Alle glade.

 

Dokumentation.

Vi har igennem flere år i personalegruppen arbejdet med iagttagelser og fortællinger som en del af vores dokumentation. Vores virksomheds- og læreplane har været fyldt med mange historier fra hverdagen. Vi har i år besluttet at stryge fortællingerne fra virksomheds- og læreplanen og i stedet skrive små historier i Børnehusnyt, så dokumentationen bliver mere aktuel og nok også bliver set af flere forældre .

Der kommer et par eksempler på dette herunder:

 

En lille historie om balance og latter.

2 store piger kører rundt på legepladsen på små blå løbecykler. Dem har de løbet på i en længere periode. De har fuld kontrol over styring op og ned ad bakker. Denne dag finder de ud af, at man kan køre lidt op ad en bakke, løfte benene, trille baglæns ned og lade sig vælte.

Efter et par gange er øvelsen på plads, og de komme så til at grine hver gang, de triller baglæns og ”kunst-vælter” de mange efterfølgende gange.

 

Motorik-fortælling

En dag satte vi en ny leg i gang på Grislingestuen.

Èn skulle gemme sig, de andre (i den anden ende af stuen) skulle gætte, hvem der manglede. Dén der blev gættet, skulle så bestemme, hvordan resten af flokken skulle komme over til hende/ham.(kravle, løbe, hoppe). Der var en sang til og 6 børn(1,5 år-2,10 år)deltog m. stor begejstring.

I udkanten af legen tussede lille Karl Louis rundt og iagttog og legede selv. Agathe, som ikke er helt så sikker på benene blev hjulpet med rundt af en voksen, og nød på den måde føle sig med. Store Johanna nøjedes med at sidde/stå og kigge på.

Efter legen fortsatte vi i Atriumgården. Her var der en klatre-hoppe- bane af store puder.

Her gik Agathe, Karl – Louis og Johanna i gang med at lege og det var tydeligt, at de på trods af, at de ikke havde været med til fælleslegen på stuen, havde fået vældig lyst til at røre sig. Johanna, som plejer at være forsigtig, behøvede bare en hånd for at turde balancere på puderne.

 

 

Mange hilsener fra personalet.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.