Beskrivelsen af vores arbejdsmiljøpolitik er inddelt i følgende underpunkter:
Faglig ekspertise
Værdier – anerkendelse, rummelighed, ressourcesyn, nærvær og empati, inddragelse, dialog og samarbejde, åbenhed og aktiv deltagelse
Modvirke stress
Modvirke udbrændthed
Forventningsafstemning
Kommunikation
Planlægning af struktur, beslutningsprocesser, ansvar (brug personalehåndbogen)
Vi ønsker at bevare KVL’s Børnehus som en attraktiv arbejdsplads og er godt i gang med at arbejde med det fysiske arbejdsmiljø, som udvikles via vores arbejde med APV’ en.
Vi ønsker ligeledes at bevare og videreudvikle et godt psykisk arbejdsmiljø.
Faglighed:
En vigtig ting i forhold til at bevare arbejdsglæden i vores personalegruppe er en stadig udvikling og prioritering af at udvikle vores faglighed. Dette gør vi bl.a. ved på personalemøderne hver gang at bruge 1 ½ time på et pædagogisk punkt. Vi læser ofte udvalgte artikler eller uddrag af pædagogisk litteratur sammen, diskuterer ud fra det og relaterer til vores dagligdag med børnene. Vi bruger ligeledes ofte iagttagelser fra hverdagen med børnene til at diskutere, hvordan vi bedst støtter børnene i deres udvikling.
I vores arbejde med læreplanen har iagttagelserne netop været indgangsviklen, og det har hjulpet os til at gøre værdien af det pædagogiske arbejde vi hele tiden udfører mere synlig for os selv.
Vi oplever, at de pædagogiske diskussioner løfter vores praksis og er med til at give den en god mening og at det gavner det psykiske arbejdsmiljø, at vi har fælles fokus.
På trods af et lille kursusbudget afholder vi fælles kursus en gang årligt og vi forsøger at få sendt alle på kursus- sådan lidt efter tur, gerne to ad gangen. Kursusdeltagerne kommer tilbage med inspiration og giver videre til det øvrige personale.
Vi har desuden 2 pædagogiske dage om året, hvor af vi bruger den ene til en fælles kursusdag.
Vores faglighed består af:
Teoretisk og praktisk viden om børns udvikling, samspil, leg, venskaber og konflikter
Etiske overvejelser
Pædagogiske metoder og redskaber
Kvalifikationer til at arbejde i teams, at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske processer
At kunne dokumentere og vurdere de pædagogiske visioner, mål og metoder og den pædagogiske praksis
Vi vil arbejde på en højere anerkendelse af og bevidsthed om os selv som eksperter.
Det højner motivationen og det faglige niveau, at vi tør drøfte faglige spørgsmål og evt. usikkerhedspunkter i det daglige, uden at føle mindreværd. Vi føler, der er tryghed i huset, fordi vi har mulighed for at vende vores tanker og følelser med hinanden.
Værdier:
Vi synes, det er vigtigt at have et fælles værdisæt og nogle af de værdier, vi vægter både i arbejdet med børnene og med hinanden er:
Anerkendelse; vi skal møde hinanden med respekt, tillid og forståelse og vise, at vi værdsætter hinandens indsats
F.eks: ” Den situation, synes jeg, du taklede godt”
” Har I haft en god tur?”
” Nej, hvor I hygger jer!”
” Tak fordi du blev og hjalp mig” osv. osv.
Hjælpsom arbejdskultur:
Der skal være godt sammenhold blandt kollegerne, i forhold til fælles beslutninger samt i forhold til de daglige gøremål/ arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at vi fordeler dagens ”tørn” ligeligt, og at man både tør bede om en hjælpende hånd, og at det er legalt at uddelegere opgaver til hinanden.
Det er vigtigt, at vi oplever os selv som et ”godt hold”, der fungerer godt som helhed.
Rummelighed:
Der skal være plads til og glæde ved, at vi – voksne såvel som børn – er forskellige og har forskellige styrker og svagheder, personligheder og temperamenter. Ligeledes skal folks forskellige evner bakkes op og anerkendes. F.eks. skal én, der er rigtig god til rytmik og sang bakkes op i netop disse evner
Ressourcesyn:
Det er vigtigt, at vi fokuserer på hinandens og børnenes ressourcer, de situationer, hvor det går godt og arbejder ud fra det.
Nærvær og empati:
Dette er i høj grad værdier, som er vigtige i arbejdet med børnene, hvor vi har arbejdet/ arbejder med dem som et af de vigtige mål, men som også er vigtige kollegerne i mellem. Vi forstår begreberne som en opmærksomhed på og oprigtig interesse i, hvordan vi hver især trives i privat- og arbejdslivet. Dog er det vigtigt at respektere hinandens grænser, der kan jo være ting, man ikke har lyst til at drøfte med kollegerne.
Den private snak må dog aldrig være årsag til, at fokus flyttes fra børnene.
Inddragelse, dialog og samarbejde:
Det er vigtigt for os, at der er mulighed for dialog og inddragelse i beslutninger, som angår vores fælles liv i institutionen og at der er en høj grad af frihed og selvstændighed i arbejdet..
Alle deltager i planlægningen af den enkelte dag og i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Vi arbejder hele tiden på at bibeholde et højt kommunikationsniveau, hvor vi husker at meddele, hvor vi er i huset og hvem der nu gør hvad. Dette giver den enkelte medarbejder ro til at koncentrere sig om de børn, hun eller han er sammen med.
Vi vægter ligeledes højt, at alle er informerede om de beslutninger, der træffes i bestyrelsen, i ledelsen og om nye tiltag fra kommunen, der vedrører os alle. Denne information gives dels skriftligt i vores meddelelsesbog, dels ved almindelig snak i hverdagen (vi er en lille personalegruppe) og den diskuteres på personalemøderne.
God omgangstone:
Vi vægter meget højt at have en god omgangstone i forhold til børnene, forældrene og i forhold til hinanden. Vi har i årsplanen beskrevet, hvordan vi prioriterer at have en kommunikationsform, som udtrykker respekt, forståelse og omsorg og at vi bl.a. bestræber os på at undgå at skælde børnene ud. De samme principper går igen i vores omgang med hinanden, hvor vi taler pænt til hinanden og ikke snakker om hinanden. Dette indebærer, at man er ærlig overfor hinanden og tør udtrykke sine følelser på en assertiv måde, men også at man kan være selvkritisk og lydhør overfor andres kritik. Vi er opmærksomme på, at det er svært, men synes, det er meget vigtigt. Det er vigtigt ikke at betragte andres undren, kritik eller afvisninger som et nederlag, og i stedet bruge det konstruktivt som feedback om, at man kan gøre tingene på en anden måde.
Det er vigtigt at vi kan bruge hinanden som sparringspartnere, f.eks. få feedback på eventuelle problemer med samarbejdet.
Man må godt snakke om hinanden på en omsorgsfuld måde.
Åbenhed og aktiv deltagelse:
Et meget vigtigt princip i Børnehuset er åbenhed. Udover at have et højt kommunikations- og informationsniveau, er det også vigtigt for os at hilse hinandens initiativer velkomne. Hvis en kollega har en ide, vil vi bestræbe os på at være åbne overfor nye initiativer.
Klare mål og udfordringer:
Målene er beskrevet i vores målsætning og udfordringen består i at fastholde og videreudvikle praksis.
Modvirke stress:
Vi har gennem de sidste par år arbejdet meget med at modvirke stress hos børnene i institutionen. Dette er beskrevet nærmere i vores årsplan.
At modvirke stress hos personalet er et mål, vi gerne vil arbejde hen imod, men det kan være svært, da opgaverne er mange i forhold til ressourcerne. Intet tyder i øjeblikket på, at vi får flere ressourcer, så den eneste vej er at holde antallet af opgaver nede.
Vi arbejder bl.a. med at overlade forældrene flere af de praktiske opgaver, f.eks. har de overtaget opgaven med at tage sengetøj ud og ind.
Vi arbejder også med at afstemme både forældrenes og vore egne forventninger til, hvad der kan nås og hvilke ambitioner, vi selv har med den virkelighed, vi står i til daglig. Vi melder f.eks. klart ud til forældrene, når de starter, at vi meget sjældent tager på længere ture, at de ikke kan forvente, at vi laver ret mange projekter og at vi ikke går ud om eftermiddagen i vintertiden, hvor der er meget tøj, der skal af og på og hvor vi kun er to voksne til 12 børn.
Vi diskuterer jævnligt på personalemøderne, hvordan arbejdet kan organiseres, således at der ikke opstår stress- situationer, hvor enkelte medarbejdere belastes mere end nødvendigt. F.eks. belaster det nemt hele huset, hvis to voksne forsvinder på en tur med ikke så mange børn, eller laver en anden pædagogisk aktivitet, som involverer få børn og en masse praktisk forberedelse. Her må værdien af det ene (aktiviteten) mod det andet (ro i hele gruppen) afvejes.
Når vi om morgenen ved, hvor mange børn og voksne, der er i huset, skal vi i fællesskab vurdere, hvilke aktiviteter, der er plads til.
Vi forsøger også at ” forholde os i ro”, selv om der en dag er mange sygemeldinger og ingen vikarer; oftest løser problemerne sig, så der er ingen grund til at ”piske en stemning op”. Kl. 8.00 skal alle rask-, syge- og fridagsmeldinger være gået ind og vi kan her overskue antallet af børn pr. voksen.
Vi bestræber os på, at humoren skal have en stadig større plads i dagligdagen, da latter og humor også kan have en god effekt mod stress.
Vi er opmærksomme på og anerkender at, at vi har forskellige stress-tærskler.
Det er vigtigt, at det er tilladt at beklage sig og give udtryk for, at det er hårdt og at der er travlt. Men det skal være uden, at der bliver tale om en negativ stemning og en brokkekultur.
Vi er ligeledes opmærksomme på, at travlhed ikke nødvendigvis er ensbetydende med stress, at det først er, når vi mister overblikket, bliver urolige eller får ondt i maven at vi kan kalde det stress.
Modvirke udbrændthed:
Det er vigtigt at være opmærksom på følelsen af udbrændthed hos sig selv og hos hinanden. Hvis medarbejdere føler sig udbrændte, er det vigtigt at aftaburisere følelsen ved åbent at kunne tale om den og finde måder at afhjælpe den på.
Vi vil hele tiden prøve at sikre fleksibilitet og frihed til at spontane tiltag kan forekomme i dagligdagen. Det er vigtigt at give plads i vores dagsrytme til nogle ”time out’s” /pauser, hvor der sker noget andet f.eks. en spontan tur med få børn.
Planlægning af struktur, beslutningsprocesser, ansvar:
Vi mener, det er vigtigt, at medarbejderne er enige i og anerkender reglerne/ kulturen i institutionen, som de er blevet bekendt med ved ansættelsen.
Vi arbejder til stadighed på i fællesskab at lave retningslinier for, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, f.eks. med henblik på pauser, samtaler og retningslinier for forskellige situationer, f.eks. rutinerne i huset. De ting, der er besluttet, er samlet i personalehåndbogen, som alle får udleveret, når de starter.
Vi har ligeledes en samling af vores ”politikker” på forskellige områder – en sorgplan, noget om hvordan vi forholder os, når forældre skal skilles, når vi modtager adoptivbørn, hvordan vi afholder svære samtaler og noget om konflikthåndtering blandt børn. Disse kan bruges af nye og gamle medarbejdere som hjælp i mange af de lidt vanskelige situationer, vi alle kan komme ud for i hverdagen.
Vi mener, at stress, angst og usikkerhed bl.a. kommer af uvidenhed, og derfor er det vigtigt at medarbejderne holder sig ajour med det, der vedtages i huset.
Uddrag af personalehåndbogen tages jævnligt op på personalemøderne.
Det ovennævnte beskriver vores abejdsmiljø, som det er – de værdier osv., som vi har nu og arbejder med i øjeblikket. At bevare et godt psykisk arbejdsmiljø er en fortløbende proces, og vi skal til stadighed arbejde på at fastholde principperne bl.a. ved 1 gang årligt at genem og evt. revidere det vedtagne på et personalemøde.
Arbejdsmiljøpolitik
Beskrivelsen af vores arbejdsmiljøpolitik er inddelt i følgende underpunkter:
Vi ønsker at bevare KVL’s Børnehus som en attraktiv arbejdsplads og er godt i gang med at arbejde med det fysiske arbejdsmiljø, som udvikles via vores arbejde med APV’ en.
Vi ønsker ligeledes at bevare og videreudvikle et godt psykisk arbejdsmiljø.
Faglighed:
En vigtig ting i forhold til at bevare arbejdsglæden i vores personalegruppe er en stadig udvikling og prioritering af at udvikle vores faglighed. Dette gør vi bl.a. ved på personalemøderne hver gang at bruge 1 ½ time på et pædagogisk punkt. Vi læser ofte udvalgte artikler eller uddrag af pædagogisk litteratur sammen, diskuterer ud fra det og relaterer til vores dagligdag med børnene. Vi bruger ligeledes ofte iagttagelser fra hverdagen med børnene til at diskutere, hvordan vi bedst støtter børnene i deres udvikling.
I vores arbejde med læreplanen har iagttagelserne netop været indgangsviklen, og det har hjulpet os til at gøre værdien af det pædagogiske arbejde vi hele tiden udfører mere synlig for os selv.
Vi oplever, at de pædagogiske diskussioner løfter vores praksis og er med til at give den en god mening og at det gavner det psykiske arbejdsmiljø, at vi har fælles fokus.
På trods af et lille kursusbudget afholder vi fælles kursus en gang årligt og vi forsøger at få sendt alle på kursus- sådan lidt efter tur, gerne to ad gangen. Kursusdeltagerne kommer tilbage med inspiration og giver videre til det øvrige personale.
Vi har desuden 2 pædagogiske dage om året, hvor af vi bruger den ene til en fælles kursusdag.
Vores faglighed består af:
Teoretisk og praktisk viden om børns udvikling, samspil, leg, venskaber og konflikter
Etiske overvejelser
Pædagogiske metoder og redskaber
Kvalifikationer til at arbejde i teams, at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske processer
At kunne dokumentere og vurdere de pædagogiske visioner, mål og metoder og den pædagogiske praksis
Vi vil arbejde på en højere anerkendelse af og bevidsthed om os selv som eksperter.
Det højner motivationen og det faglige niveau, at vi tør drøfte faglige spørgsmål og evt. usikkerhedspunkter i det daglige, uden at føle mindreværd. Vi føler, der er tryghed i huset, fordi vi har mulighed for at vende vores tanker og følelser med hinanden.
Værdier:
Vi synes, det er vigtigt at have et fælles værdisæt og nogle af de værdier, vi vægter både i arbejdet med børnene og med hinanden er:
Anerkendelse; vi skal møde hinanden med respekt, tillid og forståelse og vise, at vi værdsætter hinandens indsats
F.eks: ” Den situation, synes jeg, du taklede godt”
” Har I haft en god tur?”
” Nej, hvor I hygger jer!”
” Tak fordi du blev og hjalp mig” osv. osv.
Hjælpsom arbejdskultur:
Der skal være godt sammenhold blandt kollegerne, i forhold til fælles beslutninger samt i forhold til de daglige gøremål/ arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at vi fordeler dagens ”tørn” ligeligt, og at man både tør bede om en hjælpende hånd, og at det er legalt at uddelegere opgaver til hinanden.
Det er vigtigt, at vi oplever os selv som et ”godt hold”, der fungerer godt som helhed.
Rummelighed:
Der skal være plads til og glæde ved, at vi – voksne såvel som børn – er forskellige og har forskellige styrker og svagheder, personligheder og temperamenter. Ligeledes skal folks forskellige evner bakkes op og anerkendes. F.eks. skal én, der er rigtig god til rytmik og sang bakkes op i netop disse evner
Ressourcesyn:
Det er vigtigt, at vi fokuserer på hinandens og børnenes ressourcer, de situationer, hvor det går godt og arbejder ud fra det.
Nærvær og empati:
Dette er i høj grad værdier, som er vigtige i arbejdet med børnene, hvor vi har arbejdet/ arbejder med dem som et af de vigtige mål, men som også er vigtige kollegerne i mellem. Vi forstår begreberne som en opmærksomhed på og oprigtig interesse i, hvordan vi hver især trives i privat- og arbejdslivet. Dog er det vigtigt at respektere hinandens grænser, der kan jo være ting, man ikke har lyst til at drøfte med kollegerne.
Den private snak må dog aldrig være årsag til, at fokus flyttes fra børnene.
Inddragelse, dialog og samarbejde:
Det er vigtigt for os, at der er mulighed for dialog og inddragelse i beslutninger, som angår vores fælles liv i institutionen og at der er en høj grad af frihed og selvstændighed i arbejdet..
Alle deltager i planlægningen af den enkelte dag og i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Vi arbejder hele tiden på at bibeholde et højt kommunikationsniveau, hvor vi husker at meddele, hvor vi er i huset og hvem der nu gør hvad. Dette giver den enkelte medarbejder ro til at koncentrere sig om de børn, hun eller han er sammen med.
Vi vægter ligeledes højt, at alle er informerede om de beslutninger, der træffes i bestyrelsen, i ledelsen og om nye tiltag fra kommunen, der vedrører os alle. Denne information gives dels skriftligt i vores meddelelsesbog, dels ved almindelig snak i hverdagen (vi er en lille personalegruppe) og den diskuteres på personalemøderne.
God omgangstone:
Vi vægter meget højt at have en god omgangstone i forhold til børnene, forældrene og i forhold til hinanden. Vi har i årsplanen beskrevet, hvordan vi prioriterer at have en kommunikationsform, som udtrykker respekt, forståelse og omsorg og at vi bl.a. bestræber os på at undgå at skælde børnene ud. De samme principper går igen i vores omgang med hinanden, hvor vi taler pænt til hinanden og ikke snakker om hinanden. Dette indebærer, at man er ærlig overfor hinanden og tør udtrykke sine følelser på en assertiv måde, men også at man kan være selvkritisk og lydhør overfor andres kritik. Vi er opmærksomme på, at det er svært, men synes, det er meget vigtigt. Det er vigtigt ikke at betragte andres undren, kritik eller afvisninger som et nederlag, og i stedet bruge det konstruktivt som feedback om, at man kan gøre tingene på en anden måde.
Det er vigtigt at vi kan bruge hinanden som sparringspartnere, f.eks. få feedback på eventuelle problemer med samarbejdet.
Man må godt snakke om hinanden på en omsorgsfuld måde.
Åbenhed og aktiv deltagelse:
Et meget vigtigt princip i Børnehuset er åbenhed. Udover at have et højt kommunikations- og informationsniveau, er det også vigtigt for os at hilse hinandens initiativer velkomne. Hvis en kollega har en ide, vil vi bestræbe os på at være åbne overfor nye initiativer.
Klare mål og udfordringer:
Målene er beskrevet i vores målsætning og udfordringen består i at fastholde og videreudvikle praksis.
Modvirke stress:
Vi har gennem de sidste par år arbejdet meget med at modvirke stress hos børnene i institutionen. Dette er beskrevet nærmere i vores årsplan.
At modvirke stress hos personalet er et mål, vi gerne vil arbejde hen imod, men det kan være svært, da opgaverne er mange i forhold til ressourcerne. Intet tyder i øjeblikket på, at vi får flere ressourcer, så den eneste vej er at holde antallet af opgaver nede.
Vi arbejder bl.a. med at overlade forældrene flere af de praktiske opgaver, f.eks. har de overtaget opgaven med at tage sengetøj ud og ind.
Vi arbejder også med at afstemme både forældrenes og vore egne forventninger til, hvad der kan nås og hvilke ambitioner, vi selv har med den virkelighed, vi står i til daglig. Vi melder f.eks. klart ud til forældrene, når de starter, at vi meget sjældent tager på længere ture, at de ikke kan forvente, at vi laver ret mange projekter og at vi ikke går ud om eftermiddagen i vintertiden, hvor der er meget tøj, der skal af og på og hvor vi kun er to voksne til 12 børn.
Vi diskuterer jævnligt på personalemøderne, hvordan arbejdet kan organiseres, således at der ikke opstår stress- situationer, hvor enkelte medarbejdere belastes mere end nødvendigt. F.eks. belaster det nemt hele huset, hvis to voksne forsvinder på en tur med ikke så mange børn, eller laver en anden pædagogisk aktivitet, som involverer få børn og en masse praktisk forberedelse. Her må værdien af det ene (aktiviteten) mod det andet (ro i hele gruppen) afvejes.
Når vi om morgenen ved, hvor mange børn og voksne, der er i huset, skal vi i fællesskab vurdere, hvilke aktiviteter, der er plads til.
Vi forsøger også at ” forholde os i ro”, selv om der en dag er mange sygemeldinger og ingen vikarer; oftest løser problemerne sig, så der er ingen grund til at ”piske en stemning op”. Kl. 8.00 skal alle rask-, syge- og fridagsmeldinger være gået ind og vi kan her overskue antallet af børn pr. voksen.
Vi bestræber os på, at humoren skal have en stadig større plads i dagligdagen, da latter og humor også kan have en god effekt mod stress.
Vi er opmærksomme på og anerkender at, at vi har forskellige stress-tærskler.
Det er vigtigt, at det er tilladt at beklage sig og give udtryk for, at det er hårdt og at der er travlt. Men det skal være uden, at der bliver tale om en negativ stemning og en brokkekultur.
Vi er ligeledes opmærksomme på, at travlhed ikke nødvendigvis er ensbetydende med stress, at det først er, når vi mister overblikket, bliver urolige eller får ondt i maven at vi kan kalde det stress.
Modvirke udbrændthed:
Det er vigtigt at være opmærksom på følelsen af udbrændthed hos sig selv og hos hinanden. Hvis medarbejdere føler sig udbrændte, er det vigtigt at aftaburisere følelsen ved åbent at kunne tale om den og finde måder at afhjælpe den på.
Vi vil hele tiden prøve at sikre fleksibilitet og frihed til at spontane tiltag kan forekomme i dagligdagen. Det er vigtigt at give plads i vores dagsrytme til nogle ”time out’s” /pauser, hvor der sker noget andet f.eks. en spontan tur med få børn.
Planlægning af struktur, beslutningsprocesser, ansvar:
Vi mener, det er vigtigt, at medarbejderne er enige i og anerkender reglerne/ kulturen i institutionen, som de er blevet bekendt med ved ansættelsen.
Vi arbejder til stadighed på i fællesskab at lave retningslinier for, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, f.eks. med henblik på pauser, samtaler og retningslinier for forskellige situationer, f.eks. rutinerne i huset. De ting, der er besluttet, er samlet i personalehåndbogen, som alle får udleveret, når de starter.
Vi har ligeledes en samling af vores ”politikker” på forskellige områder – en sorgplan, noget om hvordan vi forholder os, når forældre skal skilles, når vi modtager adoptivbørn, hvordan vi afholder svære samtaler og noget om konflikthåndtering blandt børn. Disse kan bruges af nye og gamle medarbejdere som hjælp i mange af de lidt vanskelige situationer, vi alle kan komme ud for i hverdagen.
Vi mener, at stress, angst og usikkerhed bl.a. kommer af uvidenhed, og derfor er det vigtigt at medarbejderne holder sig ajour med det, der vedtages i huset.
Uddrag af personalehåndbogen tages jævnligt op på personalemøderne.
Det ovennævnte beskriver vores abejdsmiljø, som det er – de værdier osv., som vi har nu og arbejder med i øjeblikket. At bevare et godt psykisk arbejdsmiljø er en fortløbende proces, og vi skal til stadighed arbejde på at fastholde principperne bl.a. ved 1 gang årligt at genem og evt. revidere det vedtagne på et personalemøde.