Vores dagligdag i Børnehuset er fyldt med den slags lære- og udviklingsprocesser, hvor børnene hurtigt bliver i stand til at kunne klare mange ting selv. Vi opfordrer dem til selv at kravle op på og ned fra puslebordet, krybberne, trip-trap-stolene og bænkene, så her foregår en evig udvikling, med den voksne som instruktør og hjælper. Her styrkes, ud over den motoriske kunnen, børnenes selvværdsfølelse og deres muligheder for selv at klare mange ting.
Også udenfor i haven er der masser af muligheder for at øve sig. Vi har bakker, man kan løbe op og ned ad, trapper man kan gå på, sandkassekanter man kan balancere på eller bestige. Og alt kræver, at børnene bliver fulgt tæt af nærværende voksne, som kan vurdere hvordan, der skal hjælpes og støttes.
I det hele taget viser mange situationer hvor vigtigt det er, at vi som voksne er til stede, og opmærksomme, idet vi med ganske få virkemidler ofte er i stand til at bringe legen, konflikten eller øvelsen i en færdighed videre, enten ved at støtte fysisk, anvise andre metoder eller ved sproglige opfordringer.
Hverdagen er dog også fuld af situationer, som fungerer godt helt uden indblanding fra voksne, hvor børnene selv tager initiativ og måske får noget helt andet ud af processen, netop fordi de voksne ikke blander sig eller ikke er dem, der har fundet på.
Temaer i læreplanen
De seks temaer, som ”Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner”, beskæftiger sig med er:
Vi vil i det følgende gøre rede for vores generelle holdninger til og betragtninger om udvikling og læring, men også beskrive vores mål og metoder omkring de enkelte temaer.
Vi mener, det er vigtigt at slå fast, at læring er meget andet end den traditionelle indlæring, og at læring er en dynamisk proces, hvor børnene i høj grad er med til at skabe deres egne læreprocesser/udvikling ved at opdage og blive præsenteret for nyt og ved at øve sig i forskellige færdigheder og eksperimentere med deres omverden.
I en dagligdag, hvor vi er mange mennesker sammen opstår der naturligt masser af samspilssituationer, det være sig barn/barn imellem og børn og voksne imellem. Og det er i disse, at mulighederne for udvikling findes.
Megen læring foregår netop, fordi vi som voksne hele tiden befinder os midt mellem børnene og ikke laver afstanden, som i traditionel indlæring, og fordi de voksne er opmærksomme og understøttende og følger op på/ bygger ovenpå små signaler og initiativer fra børnene.
For de voksne er det en balancekunst at glide frem og tilbage mellem rollen som opmærksom iagttager og aktiv støttende medspiller og igangsætter/instruktør.
Vi ønsker ikke i det daglige at arbejde med et enkelt eller 2 temaer af gangen, da vi mener at børns udvikling på det ene eller andet område hænger sammen med de øvrige. Eksempelvis kan man ikke, og da slet ikke med så små børn, træne sprog uden at børnene bevæger sig, og uden at sprogstimuleringen indgår i en meningsfuld sammenhæng.
Generelt om læreplanen
Vores dagligdag i Børnehuset er fyldt med den slags lære- og udviklingsprocesser, hvor børnene hurtigt bliver i stand til at kunne klare mange ting selv. Vi opfordrer dem til selv at kravle op på og ned fra puslebordet, krybberne, trip-trap-stolene og bænkene, så her foregår en evig udvikling, med den voksne som instruktør og hjælper. Her styrkes, ud over den motoriske kunnen, børnenes selvværdsfølelse og deres muligheder for selv at klare mange ting.
Også udenfor i haven er der masser af muligheder for at øve sig. Vi har bakker, man kan løbe op og ned ad, trapper man kan gå på, sandkassekanter man kan balancere på eller bestige. Og alt kræver, at børnene bliver fulgt tæt af nærværende voksne, som kan vurdere hvordan, der skal hjælpes og støttes.
I det hele taget viser mange situationer hvor vigtigt det er, at vi som voksne er til stede, og opmærksomme, idet vi med ganske få virkemidler ofte er i stand til at bringe legen, konflikten eller øvelsen i en færdighed videre, enten ved at støtte fysisk, anvise andre metoder eller ved sproglige opfordringer.
Hverdagen er dog også fuld af situationer, som fungerer godt helt uden indblanding fra voksne, hvor børnene selv tager initiativ og måske får noget helt andet ud af processen, netop fordi de voksne ikke blander sig eller ikke er dem, der har fundet på.
Temaer i læreplanen
De seks temaer, som ”Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner”, beskæftiger sig med er:
Vi vil i det følgende gøre rede for vores generelle holdninger til og betragtninger om udvikling og læring, men også beskrive vores mål og metoder omkring de enkelte temaer.
Vi mener, det er vigtigt at slå fast, at læring er meget andet end den traditionelle indlæring, og at læring er en dynamisk proces, hvor børnene i høj grad er med til at skabe deres egne læreprocesser/udvikling ved at opdage og blive præsenteret for nyt og ved at øve sig i forskellige færdigheder og eksperimentere med deres omverden.
I en dagligdag, hvor vi er mange mennesker sammen opstår der naturligt masser af samspilssituationer, det være sig barn/barn imellem og børn og voksne imellem. Og det er i disse, at mulighederne for udvikling findes.
Megen læring foregår netop, fordi vi som voksne hele tiden befinder os midt mellem børnene og ikke laver afstanden, som i traditionel indlæring, og fordi de voksne er opmærksomme og understøttende og følger op på/ bygger ovenpå små signaler og initiativer fra børnene.
For de voksne er det en balancekunst at glide frem og tilbage mellem rollen som opmærksom iagttager og aktiv støttende medspiller og igangsætter/instruktør.
Vi ønsker ikke i det daglige at arbejde med et enkelt eller 2 temaer af gangen, da vi mener at børns udvikling på det ene eller andet område hænger sammen med de øvrige. Eksempelvis kan man ikke, og da slet ikke med så små børn, træne sprog uden at børnene bevæger sig, og uden at sprogstimuleringen indgår i en meningsfuld sammenhæng.