Vores arbejde med krop og bevægelse er grundigt beskrevet i vores bevægelsespolitik, som er indskrevet i virksomhedsplanen lige før læreplanen.
Eksempel på bevægelsesleg.
En stor dreng og en stor pige(ca. 2,6) hopper fra ryggen af sofaen og ned på den store madras på stuen. Det kræver meget øvelse i samarbejde, balance og mod.
Der er langt ned. En lille pige (1,7) iagttager sceneriet fra sikker afstand. Hopperierne udvikler sig under højlydte hvin og 1-2-3-tælleri til at være en ”glide- over- ryglænet – med – hovedet – først – og – rulle – i – en – flot – kolbøtte” nede på madrassen.
Den lille pige er nu kommet helt hen til sofaen og har en hånd på armlænet. De stores leg fortsætter og de involverer bamser, tøjdyr og lidt puder, der tumles over ryglænet. I dette inferno har den lille pige vovet sig helt op i sofaen og står nu på sofaryggen og ser sig om efter en voksen hånd, som hjælp til at hoppe ned. Det får hun så, og legen fortsætter en tid for så at blive opløst.
Senere på dagen ser jeg den lille pige stå alene på sofaryggen – lidt usikkert og se ned på madrassen. Hun ser sig lidt forsigtigt om efter hjælp, men opdager at alle er optaget. Hun sætter sig forsigtigt ned, glider forsigtigt ned og ruller sidelæns rundt på madrassen. Hun griner og hviner højt, nøjagtigt som de store i deres leg tidligere på dagen.
Kommentarer:
En fortælling der beskriver stor glæde over at bevæge sig. Den viser meget om det samspil der ofte er mellem børnene – at de inspirerer hinanden og de lidt mindre kopierer de større børns leg. Og den opmærksomme voksne kan med meget lidt støtte bringe barnet i en situation, hvor det tør mere og får øvet sig i noget der er lidt svært og farligt – godt for selvværdet.
Arbejdet med børnenes krop og bevægelse