Målene omkring de kulturelle værdier og udtryksformer: De kulturelle udtryk understøttes især, ved at vi læser, synger og danser meget, og gør en del ud af at give børnene gode oplevelser omkring traditioner og årstidsbestemte ting. Med hensyn til sansemæssige oplevelser, er dagligdagen fuld af dem, hvis man forstår at udnytte dem. Vi leger med vand, mad, sand, jord, mærker på snegle, plasker i vandpytter, mærker kulde og varme osv. Når der er tid og mulighed, tager vi også gerne maling, papir og klister, modellervoks og andre alderssvarende materialer i brug med børnene. Vi øver os i ind i mellem at lade forskellige materialer stå fremme, så børnene på eget initiativ kan gå i gang med f.eks. papir eller modellervoks, og i det hele taget er vi meget opmærksomme på at stille forskelligt legetøj frem, så der er mulighed for at gå i gang lige fra morgenstunden.
Eksempel:
Påsketur.
1 uge før påske samlede vi de 9 ældste børn (de 3 mindste sov formiddags-lur) og fortalte, at vi skulle på en lille tur for at lave reder til påskehønen. De ældste børn i gruppen kunne godt komme i tanker om projektet fra året før. Vi sang påskehøne-sangen og talte om, hvordan vi skulle finde små pinde og blade og lave nogle rigtig dejlige, bløde reder, så hønen gad komme og lægge påskeæg i dem til os. Dette affødte en livlig snak blandt de store børn om påskeæg. Anna på næsten 3 år fortalte engageret om påskeæg hjemme hos mormor.
Straks, da vi kom udenfor begyndte Mathias (2,10 år) at samle grene, og vi voksne begyndte at knække og forme grene og kviste og samle blade og mos, mens vi snakkede om, hvordan hønen mon ku li at ligge i reden. Vi fandt 2 gode store træer, under hvilke vi sammen fik lavet noget, der mindede om fuglereder. De store børn var helt med på projektet. De mellemste børn fulgte lidt tøvende de ældre børns initiativer, og de mindste hyggede sig bare med at være med en tur i det grønne. Carl (1,11 år) fandt små sten i stedet. Sandra (1,9 år) fandt et lille insekt, vi ku snakke om.
Under turen var der højt humør, og en masse snak om forår og blade på træerne, små nye spirer blomster og solskin. Og vi ku sammen glæde os til en anden dag, hvor vi skal ud og kigge til rederne. På hjemvejen sang vi lige påskesangen igen.
Da Janne (2,6 år) blev hentet, og vi fortalte om turen, begyndte hun forsigtigt at synge en linje fra sangen.
4 dage senere gik vi igen ud for at kigge til rederne og se, om påskehønen havde fundet dem. Vi sang sangen på vejen derhen. De største børn kunne nogenlunde huske, hvor vi havde lavet rederne, og der var stor glæde, da vi fandt æggene! Men de lignede fugleæg så meget, at børnene ikke fandt på at spise dem. Vi voksne måtte brække dem lidt i stykker og vise, at det var chokolade og marcipan indeni. Så blev der guffet!
Kommentar.
Denne fortælling rummer mange forskellige aspekter:
Det rent kulturelle, at der til en bestemt højtid hører sig bestemte traditioner – påske er bl.a. forbundet med æg og påskehønen. Og de ældste børn kan godt huske, at det gjorde vi også sidste år.
Det er et hyggeligt fællesprojekt, hvor en bred alderssammensætning er mulig, men hvor børnene får noget meget forskelligt ud af det afhængigt af deres alder. Samtidigt er der fokus på naturen – der snakkes om forår og spirer og der samles grene, kviste, mos og blade. Alle får frisk luft og en dejlig gåtur.
Sprogligt giver oplevelsen også meget – dels en livlig snak om påskeæg, forventninger og meget mere, men også en sang som hører med til det hele.
Arbejdet med kulturelle værdier og udtryksformer
Målene omkring de kulturelle værdier og udtryksformer: De kulturelle udtryk understøttes især, ved at vi læser, synger og danser meget, og gør en del ud af at give børnene gode oplevelser omkring traditioner og årstidsbestemte ting. Med hensyn til sansemæssige oplevelser, er dagligdagen fuld af dem, hvis man forstår at udnytte dem. Vi leger med vand, mad, sand, jord, mærker på snegle, plasker i vandpytter, mærker kulde og varme osv. Når der er tid og mulighed, tager vi også gerne maling, papir og klister, modellervoks og andre alderssvarende materialer i brug med børnene. Vi øver os i ind i mellem at lade forskellige materialer stå fremme, så børnene på eget initiativ kan gå i gang med f.eks. papir eller modellervoks, og i det hele taget er vi meget opmærksomme på at stille forskelligt legetøj frem, så der er mulighed for at gå i gang lige fra morgenstunden.
Eksempel:
Påsketur.
1 uge før påske samlede vi de 9 ældste børn (de 3 mindste sov formiddags-lur) og fortalte, at vi skulle på en lille tur for at lave reder til påskehønen. De ældste børn i gruppen kunne godt komme i tanker om projektet fra året før. Vi sang påskehøne-sangen og talte om, hvordan vi skulle finde små pinde og blade og lave nogle rigtig dejlige, bløde reder, så hønen gad komme og lægge påskeæg i dem til os. Dette affødte en livlig snak blandt de store børn om påskeæg. Anna på næsten 3 år fortalte engageret om påskeæg hjemme hos mormor.
Straks, da vi kom udenfor begyndte Mathias (2,10 år) at samle grene, og vi voksne begyndte at knække og forme grene og kviste og samle blade og mos, mens vi snakkede om, hvordan hønen mon ku li at ligge i reden. Vi fandt 2 gode store træer, under hvilke vi sammen fik lavet noget, der mindede om fuglereder. De store børn var helt med på projektet. De mellemste børn fulgte lidt tøvende de ældre børns initiativer, og de mindste hyggede sig bare med at være med en tur i det grønne. Carl (1,11 år) fandt små sten i stedet. Sandra (1,9 år) fandt et lille insekt, vi ku snakke om.
Under turen var der højt humør, og en masse snak om forår og blade på træerne, små nye spirer blomster og solskin. Og vi ku sammen glæde os til en anden dag, hvor vi skal ud og kigge til rederne. På hjemvejen sang vi lige påskesangen igen.
Da Janne (2,6 år) blev hentet, og vi fortalte om turen, begyndte hun forsigtigt at synge en linje fra sangen.
4 dage senere gik vi igen ud for at kigge til rederne og se, om påskehønen havde fundet dem. Vi sang sangen på vejen derhen. De største børn kunne nogenlunde huske, hvor vi havde lavet rederne, og der var stor glæde, da vi fandt æggene! Men de lignede fugleæg så meget, at børnene ikke fandt på at spise dem. Vi voksne måtte brække dem lidt i stykker og vise, at det var chokolade og marcipan indeni. Så blev der guffet!
Kommentar.
Denne fortælling rummer mange forskellige aspekter:
Det rent kulturelle, at der til en bestemt højtid hører sig bestemte traditioner – påske er bl.a. forbundet med æg og påskehønen. Og de ældste børn kan godt huske, at det gjorde vi også sidste år.
Det er et hyggeligt fællesprojekt, hvor en bred alderssammensætning er mulig, men hvor børnene får noget meget forskelligt ud af det afhængigt af deres alder. Samtidigt er der fokus på naturen – der snakkes om forår og spirer og der samles grene, kviste, mos og blade. Alle får frisk luft og en dejlig gåtur.
Sprogligt giver oplevelsen også meget – dels en livlig snak om påskeæg, forventninger og meget mere, men også en sang som hører med til det hele.