Mht. vores arbejde med børnenes personlige og sociale kompetencer er vores mål, at børnene i løbet af deres vuggestue tid så småt skal kunne begynde at forstå egne og andres følelser, behov og handlinger. Og ved hjælp af denne spirende indlevelsesevne begynde i det små at handle ”i det godes tjeneste” (f. eks. tilbyde en sut til et andet barn, som græder/ række frugtfadet videre til den, der ikke har fået / gi´ et knus til en ven, der kommer glad ind og siger go´ morgen ).
Grundlaget for at kunne aflæse andre er naturligvis at kunne kende disse følelser og behov hos sig selv.
Vi vil arbejde på, at vores børn bliver i stand til at kunne rumme både egne og andres ønsker og behov, og altså i passende grad og med god hjælp blive i stand til at kunne udøve en vis selvkontrol(f.eks. vente lidt på tur / lade være med at slå ). Vi opfordrer dem til at tale ordentligt til hinanden, ikke skælde ud på hinanden og ikke råbe af hinanden.
Vi vil hjælpe børnene til at kunne løse konflikter – give dem redskaber (herunder sprog) til at kunne forhandle, og dermed kunne udvikle deres sociale kompetencer og udvikle deres demokrati-forståelse.
Vi ønsker at give vores børn en så høj grad af selvforståelse og selvhjulpenhed som muligt, og gennem de almindelige daglige gøremål at styrke børnenes lyst og muligheder for at varetage så mange personlige funktioner som muligt. ( Selv kravle op, selv spise, selv tage initiativer til leg, selv forsøge at løse konflikter).
I denne tid er der i medierne stor fokus på mobning i skoler, i institutioner og på arbejdspladser. Da mobning udspringer af lavt selvværd er vores opgave også i forhold til denne problematik, at fylde børnene med anerkendelse og gøre meget ud af at værne om de små succeser børnene har i hverdagen – ting som er med til at give børnene et positivt selvbillede. Vi gør meget ud af at skabe en kultur i huset, der giver plads til forskellighed og plads til at alle kan bidrage til fællesskabet.
Vi ønsker at hjælpe vores børn til så stor social opmærksomhed som muligt og at støtte og udvikle deres sociale kompetencer, så de bevarer deres interesse for at lege, fordi vi i legen ser det største, dejligste og gladeste udviklings og læringspotentiale.
De voksnes rolle i alt dette er, at have en stor opmærksomhed på, hvad børnene er i gang med, så vi kan støtte og følge op på børnenes projekter/ processer.
2 eksempler på børnenes sociale og personlige kompetencer:
Gummistøvlerne.
En dag i mens 2 voksne står og skifter børn på badeværelset, kommer Ane og Mie der ud. Ane finder et par gummistøvler og tager dem på, mens Mie finder et par, hvor den ene er for lille til at hendes fod kan være der. Ane kigger på Mie´s gummistøvler og spørger hende, om hun må hjælpe. Mie siger ”ja”. Ane siger til Mie, at hun skal op at stå. De kæmper et godt stykke tid og Mie er oppe at stå og nede at sidde flere gange, indtil en voksen bemærker, ”den er måske for lille”. De kæmper dog bravt videre indtil Ane konstaterer. ”Den er alt for lille.”
Kommentar:
Det er en meget elsket aktivitet, at prøve gummistøvler her i huset. Og børnene bliver gode til det. Her er tale om et godt samarbejde mellem de 2 piger.
Det har været en proces for Ane at lære at spørge om lov til at hjælpe de andre børn. Da hun var mindre resulterede hendes store trang til at hjælpe tit i voldsom tumult, når de andre børn ikke ville hjælpes.
En god leg:
2 drenge på 2½ år leger i køkkenkrogen på Plysstuen. De leger en leg, som er udviklet i gennem de sidste 1½ år. Legen går bl.a. ud på at løbe frem og tilbage fra A til B og gøre den samme ting. Da de var små var det at falde på det samme sted, nogle gange var det en ny sjov lyd der skulle siges på strækningen fra A til B. De spejler sig i hinanden
De går frem og tilbage mellem komfur og duploklodsholder og henter en klods eller køkkenting. De putter tingen i ovnen (fra hver deres side) og siger ”så”. De kigger i ovnen og begynder at løbe efter flere ting. Den ene siger ”av av!” Den anden siger ”bagermester”, den ene siger også ”bagermester” Et par klodser sidder sammen. Den ene siger ”hvorfor?”. Nu tager de klodser der sidder sammen i håndfulde og putter dem i ovnen. Den ene ovnlåge kan ikke lukkes. Den ene dreng prøver flere gange at lukke den. Det går ikke. Han skovler alle tingene ud og noget bliver båret tilbage.
Legen bliver nu ændret. Der ligger en dukke i sengen med dyne på. Den ene dreng sætter dukken op og siger som om dukken græder, drengene lader som om, de bliver forskrækkede ” uhh” og løber over til bordet og laver mad, dette gentager sig 3 gange.
Kommentar:
De to drenge har leget meget sammen og de har en så sikker forståelse af hinandens ageren i legen, at de ikke behøver at sige så meget. De har fået tid og plads til at udvikle denne meget intense form for leg. De kender hinanden så godt, at de har udviklet en stor forståelse for hinandens sprog. Eksemplet her viser nogle stærke personlige legekompetencer.
Børnenes personlige og sociale kompetencer
Mht. vores arbejde med børnenes personlige og sociale kompetencer er vores mål, at børnene i løbet af deres vuggestue tid så småt skal kunne begynde at forstå egne og andres følelser, behov og handlinger. Og ved hjælp af denne spirende indlevelsesevne begynde i det små at handle ”i det godes tjeneste” (f. eks. tilbyde en sut til et andet barn, som græder/ række frugtfadet videre til den, der ikke har fået / gi´ et knus til en ven, der kommer glad ind og siger go´ morgen ).
Grundlaget for at kunne aflæse andre er naturligvis at kunne kende disse følelser og behov hos sig selv.
Vi vil arbejde på, at vores børn bliver i stand til at kunne rumme både egne og andres ønsker og behov, og altså i passende grad og med god hjælp blive i stand til at kunne udøve en vis selvkontrol(f.eks. vente lidt på tur / lade være med at slå ). Vi opfordrer dem til at tale ordentligt til hinanden, ikke skælde ud på hinanden og ikke råbe af hinanden.
Vi vil hjælpe børnene til at kunne løse konflikter – give dem redskaber (herunder sprog) til at kunne forhandle, og dermed kunne udvikle deres sociale kompetencer og udvikle deres demokrati-forståelse.
Vi ønsker at give vores børn en så høj grad af selvforståelse og selvhjulpenhed som muligt, og gennem de almindelige daglige gøremål at styrke børnenes lyst og muligheder for at varetage så mange personlige funktioner som muligt. ( Selv kravle op, selv spise, selv tage initiativer til leg, selv forsøge at løse konflikter).
I denne tid er der i medierne stor fokus på mobning i skoler, i institutioner og på arbejdspladser. Da mobning udspringer af lavt selvværd er vores opgave også i forhold til denne problematik, at fylde børnene med anerkendelse og gøre meget ud af at værne om de små succeser børnene har i hverdagen – ting som er med til at give børnene et positivt selvbillede. Vi gør meget ud af at skabe en kultur i huset, der giver plads til forskellighed og plads til at alle kan bidrage til fællesskabet.
Vi ønsker at hjælpe vores børn til så stor social opmærksomhed som muligt og at støtte og udvikle deres sociale kompetencer, så de bevarer deres interesse for at lege, fordi vi i legen ser det største, dejligste og gladeste udviklings og læringspotentiale.
De voksnes rolle i alt dette er, at have en stor opmærksomhed på, hvad børnene er i gang med, så vi kan støtte og følge op på børnenes projekter/ processer.
2 eksempler på børnenes sociale og personlige kompetencer:
Gummistøvlerne.
En dag i mens 2 voksne står og skifter børn på badeværelset, kommer Ane og Mie der ud. Ane finder et par gummistøvler og tager dem på, mens Mie finder et par, hvor den ene er for lille til at hendes fod kan være der. Ane kigger på Mie´s gummistøvler og spørger hende, om hun må hjælpe. Mie siger ”ja”. Ane siger til Mie, at hun skal op at stå. De kæmper et godt stykke tid og Mie er oppe at stå og nede at sidde flere gange, indtil en voksen bemærker, ”den er måske for lille”. De kæmper dog bravt videre indtil Ane konstaterer. ”Den er alt for lille.”
Kommentar:
Det er en meget elsket aktivitet, at prøve gummistøvler her i huset. Og børnene bliver gode til det. Her er tale om et godt samarbejde mellem de 2 piger.
Det har været en proces for Ane at lære at spørge om lov til at hjælpe de andre børn. Da hun var mindre resulterede hendes store trang til at hjælpe tit i voldsom tumult, når de andre børn ikke ville hjælpes.
En god leg:
2 drenge på 2½ år leger i køkkenkrogen på Plysstuen. De leger en leg, som er udviklet i gennem de sidste 1½ år. Legen går bl.a. ud på at løbe frem og tilbage fra A til B og gøre den samme ting. Da de var små var det at falde på det samme sted, nogle gange var det en ny sjov lyd der skulle siges på strækningen fra A til B. De spejler sig i hinanden
De går frem og tilbage mellem komfur og duploklodsholder og henter en klods eller køkkenting. De putter tingen i ovnen (fra hver deres side) og siger ”så”. De kigger i ovnen og begynder at løbe efter flere ting. Den ene siger ”av av!” Den anden siger ”bagermester”, den ene siger også ”bagermester” Et par klodser sidder sammen. Den ene siger ”hvorfor?”. Nu tager de klodser der sidder sammen i håndfulde og putter dem i ovnen. Den ene ovnlåge kan ikke lukkes. Den ene dreng prøver flere gange at lukke den. Det går ikke. Han skovler alle tingene ud og noget bliver båret tilbage.
Legen bliver nu ændret. Der ligger en dukke i sengen med dyne på. Den ene dreng sætter dukken op og siger som om dukken græder, drengene lader som om, de bliver forskrækkede ” uhh” og løber over til bordet og laver mad, dette gentager sig 3 gange.
Kommentar:
De to drenge har leget meget sammen og de har en så sikker forståelse af hinandens ageren i legen, at de ikke behøver at sige så meget. De har fået tid og plads til at udvikle denne meget intense form for leg. De kender hinanden så godt, at de har udviklet en stor forståelse for hinandens sprog. Eksemplet her viser nogle stærke personlige legekompetencer.