Vi har åbne døre, hvor børnene har mulighed for at opsøge nye venner og meningsfulde udfordringer i deres eget tempo. De åbne døre giver større spillerum. Hele huset er børnenes, stuerne er baser, som de kan vende “hjem” til. Huset er en helhed – det er med til at give tryghed.
De åbne døre giver også mulighed for at komme væk og være sig selv.
Når “vores” børn elsker at eksperimentere og udforske mulighederne, er det vigtigt, at de får mulighed for at gå på opdagelse, undersøge tingene og omgivelserne og udfolde egne evner og muligheder. Dette gøres bl.a. ved, at de får mulighed for at afprøve, hvad de kan med deres kroppe, f.eks. får mulighed for at klatre op, forcere bakker, hoppe ned fra sofaen eller plinten.
Børnene får mulighed for i fred og ro at udvikle deres kunnen på forskellige områder.
F.eks. skal et barn, som næsten selv kan tage sko på, have lov til at prøve alle skoene i atriumgården uden indgriben fra de voksne.
De skal have lov at afprøve, hvad der sker, når de kommer vand i sandet, brød i koppen, trykker på ærterne, smøre creme på hænder og kinder osv.
Når vi vælger at prioritere således, betyder det også noget for de voksnes rolle.
Det kræver, at vi har et meget tæt forhold til børnene og en god fornemmelse for deres behov og udvikling. Vi skal være iagttagende, opmærksomme og understøttende og følge op på deres initiativer og signaler. Vi forventer ikke, at børnene er i stand til at forvalte alting selv, men vi skal give dem relevante tilbud, som de kan vælge til og fra. Vi tager udgangspunkt i, hvad barnet evner. Ved at være tæt på dem, kan vi vurdere, om barnet magter de opgaver, det stiller sig selv, og vi skal her være parate til at støtte det og hjælpe det videre.
De voksne skal være synlige og nemme at gå til. Dette søger vi at opfylde ved at sørge for at være til stede, hvor børnene vælger at være, dvs. at det i høj grad er os, der følger børnene. Ind imellem går en voksen ind på en stue og lukker døren med nogle af de børn, som har brug for fred. Hun/han er på den måde tilgængelig for disse børn.
Vi skal forsøge at skabe inspirerende omgivelser, hvor børnene har mulighed for at afprøve sig selv og deres evner. Dette gør vi ved til stadighed at overveje, hvordan huset/stuerne skal være indrettet, og hvilke tilbud, de skal rumme.
Vi skal tage børnenes følelser og udtryk alvorligt. Derfor prioriterer vi højt, at børnene lærer, at konflikter er en naturlig del af dagligdagen, og at børnene får mulighed for at løse dem med behørig hjælp fra de voksne.
Vi lægger også mange kræfter i at lære børnene at indgå i et kollektiv. Der er mange sociale spilleregler, der skal læres, når mange menneskers behov skal tilgodeses samtidig. Og vi ser det som vigtige kompetencer at nå at tilegne sig i løbet af vuggestuealderen, f. eks. at lære at bytte, dele, vente lidt på tur og få øje på at andre børn også har behov.
Vi skal vise børnene, at vi holder af dem, hvilket er forudsætningen for, at de føler sig trygge og dermed tør udfolde sig. Dette gør vi bl.a. ved, at være tæt på dem fysisk – altså sidde hos dem på gulvet eller madrassen, have dem meget på skødet og give mange knus.
Vi prioriterer højt, at have en kommunikationsform over for børnene som udtrykker respekt, forståelse og omsorg. Det betyder bl.a. at vi ”altid” overvejer, om vi kan sige ”ja” før vi siger ”nej”. At vi respekterer, at ikke alle har de samme behov på samme tid. Og at børnene, så vidt det kan lade sig gøre får lov til, at vælge de voksne og hinanden til og fra.
Det er vigtigt for os, at have en god omgangstone og vi søger ikke at skælde ud. Vi vil følge op på børnenes initiativer og signaler, og prioritere de ting, de sætter i gang højere end det, vi som voksne finder på.
Generelt om pædagogikken
Vi har åbne døre, hvor børnene har mulighed for at opsøge nye venner og meningsfulde udfordringer i deres eget tempo. De åbne døre giver større spillerum. Hele huset er børnenes, stuerne er baser, som de kan vende “hjem” til. Huset er en helhed – det er med til at give tryghed.
De åbne døre giver også mulighed for at komme væk og være sig selv.
Når “vores” børn elsker at eksperimentere og udforske mulighederne, er det vigtigt, at de får mulighed for at gå på opdagelse, undersøge tingene og omgivelserne og udfolde egne evner og muligheder. Dette gøres bl.a. ved, at de får mulighed for at afprøve, hvad de kan med deres kroppe, f.eks. får mulighed for at klatre op, forcere bakker, hoppe ned fra sofaen eller plinten.
Børnene får mulighed for i fred og ro at udvikle deres kunnen på forskellige områder.
F.eks. skal et barn, som næsten selv kan tage sko på, have lov til at prøve alle skoene i atriumgården uden indgriben fra de voksne.
De skal have lov at afprøve, hvad der sker, når de kommer vand i sandet, brød i koppen, trykker på ærterne, smøre creme på hænder og kinder osv.
Når vi vælger at prioritere således, betyder det også noget for de voksnes rolle.
Det kræver, at vi har et meget tæt forhold til børnene og en god fornemmelse for deres behov og udvikling. Vi skal være iagttagende, opmærksomme og understøttende og følge op på deres initiativer og signaler. Vi forventer ikke, at børnene er i stand til at forvalte alting selv, men vi skal give dem relevante tilbud, som de kan vælge til og fra. Vi tager udgangspunkt i, hvad barnet evner. Ved at være tæt på dem, kan vi vurdere, om barnet magter de opgaver, det stiller sig selv, og vi skal her være parate til at støtte det og hjælpe det videre.
De voksne skal være synlige og nemme at gå til. Dette søger vi at opfylde ved at sørge for at være til stede, hvor børnene vælger at være, dvs. at det i høj grad er os, der følger børnene. Ind imellem går en voksen ind på en stue og lukker døren med nogle af de børn, som har brug for fred. Hun/han er på den måde tilgængelig for disse børn.
Det er vigtigt for os, at have en god omgangstone og vi søger ikke at skælde ud. Vi vil følge op på børnenes initiativer og signaler, og prioritere de ting, de sætter i gang højere end det, vi som voksne finder på.