Relevante sider
Videre…
- Generalforsamlingsreferat 28.03.2012
- Præsentation af huset – hvem er vi?
- Børnemiljø-vurdering
- Noget om Pædagogikken og det psykiske børnemiljø
- Mad og måltidspolitik i Kvl’s Børnehus
- Bevægelsespolitik i KVL’s Børnehus
- Læreplan for KVL’s Børnehus
- Forældre-samarbejde
- Traditioner
- Personaleliv – og organisation i Børnehuset
- Fokuspunkter 2012
- De økonomiske rammer i det kommende år
- Husorden










Husorden
Personalet tager stilling til om et barn er sygt. Syge børn skal hentes hjem af deres forældre uden diskussion. Efter almindelig sygdom, diarre, feber eller opkastninger skal børnene være raske i 24 timer før aflevering i Børnehuset. Børn med øjenbetændelse må ikke komme i Børnehuset, hvis der er øjenbetændelse med stærkt udflåd, barnet er tydeligt lyssky og almentilstanden er påvirket.
På dage hvor der er mangel på personale, skønner personalet, om det er muligt at gennemføre en forsvarlig pasning af børnene. Er det ikke tilfældet, vil forældrene blive opfordret til at hente deres barn tidligt eller holde en fridag med deres barn. På dage med særligt mange syge i personalegruppen, kan det tilbageblevne personale beslutte, at det er uforsvarligt at modtage børn og lukke Børnehuset. Dette skal dog altid ske i samråd med leder/souschef eller bestyrelse.
Børn og forældre skal have forladt Børnehuset til lukketiderne. Mandag til torsdag lukker Børnehuset ordinært kl. 17:00, fredag kl. 16:00. Forsinkelser skal meddeles over telefonen.
Ved brug af bil ved aflevering/ hentning af børn skal parkering ske foran hovedbygningen på Rolighedsvej 23 eller i øvrige parkeringsbåse. Parkering på vejen til og foran drivhuset er ikke tilladt.
Af hensyn til planlægning af dagen skal Børnehuset informeres senest kl. 8:00, om børn der holdes hjemme den pågældende dag f.eks. p.g.a. sygdom eller fridag. Ligeledes skal børn raskmeldes senest kl. 8:00. den dag de kommer tilbage.
Der afholdes 2 arbejdsweekender om året, 1 om foråret, 1 om efteråret. Arbejdsweekender arrangeres, koordineres og afholdes af Vedligeholdelsesudvalget i koordination med Børnehusets leder og Bestyrelsen. Hver forælder er forpligtet til at deltage i en arbejdsdag om foråret og en i efteråret. Medlemmer af bestyrelsen er ikke forpligtet til at deltage i arbejdsdagene. Afbud til arbejdsweekender skal meddeles til Vedligeholdelsesudvalget senest om fredagen før en arbejdsweekend. Afbud, udeblivelse eller manglende tilmelding medfører en bøde på 400,- kr. pr. person (et forældrepar = 800 kr.). Denne bøde opkræves af bestyrelsen.
I tilfælde af sygdom bliver man pålagt en alternativ opgave.
Den sidste person, der forlader Børnehuset, skal tilse:
1) at der er ryddeligt og rent overalt.
2) at alle døre og vinduer er lukket og låst.