De 4 daglige måltider

  • Morgenhygge fra ca. 7.00 til 8.30 - her får vi hjemmebagt franskbrød med smør og mælk eller te at drikke til. De fleste børn har spist, når de kommer, og dette måltid er mest ment som en hyggelig og rolig måde at starte dagen på, og skal ikke regnes som et decideret måltid.
  • Formiddagsfrugt kl. 9.30 – her får vi lidt frugt og rugbrød eller tvebakker og vi drikker vand til.
  • Frokost kl. 11.00 - Mandag, onsdag, torsdag og fredag laver vores køkkendame varm mad til os. Vi har en grøddag, en køddag, en fiskedag og en dag, hvor måltidet er vegetarisk.Vi drikker vand til frokost for at undgå, at mælken tager appetitten.
  • Eftermiddagsmaden - spiser vi ca. kl.14 eller når børnene vågner. Vi får f.eks. hjemmebagte boller med smør, rugbrød med pålæg eller ymer. Vi drikker letmælk til dette måltid.

I øvrigt har hvert barn deres egen kop på stuen, så de til enhver tid kan bede os eller deres forældre om vand, og vi sørger for at medbringe vand på legepladsen i vores store vandbeholder.

Hver mandag hænges ugens madplan op ved stuerne og på opslagstavlen ved køkkenet.

NB! Tirsdag har børnene madpakker med og køkkendamen bruger tiden på planlægning, rengøring, indkøb og på at bage brød til hele ugen.