Læreplan for KVL’s Børnehus

Læreplan for KVL´s Børnehus.

Som vi tidligere har været inde på, forsøger vi her i Børnehuset i vores praksis at skabe en mangfoldighed af muligheder for børnene. Altså at skabe rum for mangeartede læreprocesser i gennem en helt almindelig hverdag i vuggestuen, forstået som den struktur dagen har, de mere planlagte forløb og de rigtigt mange spontane aktiviteter og samspil, der forekommer hele tiden, og at skabe læringsrum, hvor der er plads til, at forskellige aldersgrupper på én gang kan udvikle sig.

 

De seks temaer, som ”Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner”, beskæftiger sig med er:

• Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer).
• Sociale kompetencer.
• Sprog.
• Krop og bevægelse.
• Naturen og naturfænomener.
• Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Vi vil i det følgende gøre rede for vores generelle holdninger til og betragtninger om udvikling og læring, men også beskrive vores mål og metoder omkring de enkelte temaer.

 

Vi mener, det er vigtigt at slå fast, at læring er meget andet end den traditionelle indlæring, og at læring er en dynamisk proces, hvor børnene i høj grad er med til at skabe deres egne læreprocesser/udvikling ved at opdage og blive præsenteret for nyt og ved at øve sig i forskellige færdigheder og eksperimentere med deres omverden.

I en dagligdag, hvor vi er mange mennesker sammen opstår der naturligt masser af samspilssituationer, det være sig barn/barn imellem og børn og voksne imellem. Og det er i disse, at mulighederne for udvikling findes.

Megen læring foregår netop, fordi vi som voksne hele tiden befinder os midt mellem børnene og ikke laver afstanden, som i traditionel indlæring, og fordi de voksne er opmærksomme og understøttende og følger op på/ bygger ovenpå små signaler og initiativer fra børnene.

For de voksne er det en balancekunst at glide frem og tilbage mellem rollen som opmærksom iagttager og aktiv støttende medspiller og igangsætter/instruktør.

 

Børnenes sprog.

Vi har valgt at beskrive sprog først, fordi vi anser sproget for at være en forudsætning for læreplanens øvrige temaer.

Der findes mange sprog f.eks. nonverbalt, tale-, skrift-, krops – og billedsprog desuden sang og musik. Det er igennem disse sprog, at børnene dels kan udtrykke deres egne tanker og følelser og dels blive i stand til at forstå andres. I vores arbejde med sproget er det et fortsat mål at give børnene en hverdag, hvor det er muligt at skabe kontakt og kommunikation og at kunne give udtryk for sig selv.

Vi ønsker at sætte børnene i så mange forskelligartede situationer og rammer, at vi voksne får mulighed for at komme i dialog med børnene og benævne tingene omkring os – det være sig krop, mad, tøj, natur, hinanden i vores naturlige samarbejds-, omsorgs- og konfliktløsningssituationer hermed kan barnet udvikle sit ordforråd og forståelse for sprogets regler

Vi giver også børn med 2 eller flere sprog plads til at bruge både modersmålet og dansk.

Det er vigtigt at børnene har tid til egen leg og ” afprøvning” af sproget sammen med de andre børn. Gennem bl.a. sproget udvikler børnene deres identitet og selvfølelse. 

Vi gør meget ud af, at forstå hvad børnene udtrykker både verbalt og nonverbalt, og i situationerne at bygge ny viden oven på det sprog, børnene i forvejen har. Nogle af vores vigtige midler i dagligdagen er sang og musik, rim og remser og højtlæsning.

 

Børnenes personlige og sociale kompetencer.

Mht. vores arbejde med børnenes personlige og sociale kompetencer er vores mål, at børnene i løbet af deres vuggestue tid så småt skal kunne begynde at forstå egne og andres følelser, behov og handlinger. Og ved hjælp af denne spirende indlevelsesevne kan de begynde i det små at handle ”i det godes tjeneste” (f. eks. tilbyde en sut til et andet barn, som græder/ række frugtfadet videre til den, der ikke har fået / gi´ et knus til en ven, der kommer glad ind og siger go´ morgen ).

Grundlaget for at kunne aflæse andre er naturligvis at kunne kende disse følelser og behov hos sig selv.

Vi vil arbejde på, at vores børn bliver i stand til at kunne rumme både egne og andres ønsker og behov, og altså i passende grad og med god hjælp blive i stand til at kunne udøve en vis selvkontrol(f.eks. vente lidt på tur / lade være med at slå ). Vi opfordrer dem til at tale ordentligt til hinanden, ikke skælde ud på hinanden og ikke råbe af hinanden.

Vi vil hjælpe børnene til at kunne løse konflikter – give dem redskaber (herunder sprog) til at kunne forhandle, og dermed kunne udvikle deres sociale kompetencer og udvikle deres demokrati-forståelse.

For at støtte udviklingen af børnenes personlige kompetencer, er vi voksne nødt til nøje at vide, hvor børnene befinder sig udviklingsmæssigt, være meget understøttende og tilbyde udfordringer, som ligger i børnenes næste udviklingszone. Vi ønsker at give vores børn en så høj grad af selvforståelse og selvhjulpenhed som muligt, og gennem de almindelige daglige gøremål at styrke børnenes lyst og muligheder for at varetage så mange personlige funktioner som muligt. ( Selv kravle op, selv spise, selv tage initiativer til leg, selv forsøge at løse konflikter).

I denne tid er der i medierne stor fokus på mobning i skoler, i institutioner og på arbejdspladser. Da mobning udspringer af lavt selvværd er vores opgave også i forhold til denne problematik, at fylde børnene med anerkendelse og gøre meget ud af at værne om de små succeser børnene har i hverdagen – ting som er med til at give børnene et positivt selvbillede. Vi gør meget ud af at skabe en kultur i huset, der giver plads til forskellighed og plads til at alle kan bidrage til fællesskabet.

Vi ønsker at hjælpe vores børn til så stor social opmærksomhed som muligt og at støtte og udvikle deres sociale kompetencer, så de bevarer deres interesse for at lege, fordi vi i legen ser det største, dejligste og gladeste udviklings og læringspotentiale.

 

De voksnes rolle i alt dette er, at have en stor opmærksomhed på, hvad børnene er i gang med, så vi kan støtte og følge op på børnenes projekter/ processer.

 

Arbejdet med børnenes krop og bevægelse.

Vores arbejde med krop og bevægelse er grundigt beskrevet i vores bevægelsespolitik, som er indskrevet i virksomhedsplanen lige før læreplanen.

 

Arbejdet med natur og naturoplevelser. 

Vi ønsker at være med til at bibringe vores børn en glæde og nysgerrighed ved at opleve og være i naturen. Da vi har en fantastisk have lige uden for døren, satser vi på at udnytte disse rammer til dels at give børnene masser af plads til at lege og masser af muligheder for at sanse, opleve og bruge kroppen på andre måder end det lader sig gøre indendørs.

Vi vil give vores børn mulighed for at pille ved smådyrene og insekterne i haven, mulighed for at opleve alle duftene og lydene og opleve de forskellige årstider med de muligheder/fænomener de byder på – løbe op og ned ad bakker sammen med alle vennerne osv.

Vi har indrettet vores have med forskellige slags blomstrende træer, mange slags blomster og buske – nogle af dem med bær. Vi har mange fugle i haven. Insekter og snegle er der også masser af – især under de træstubbe, vi har lagt rundt i haven og som jævnligt bliver vendt og undersøgt.

I sensommeren nyder børnene at spise æblerne fra alle vores små æbletræer og hindbærrene fra buskene. Når efteråret rigtigt sætter ind, hjælper de med at rive blade sammen til store bunker, som de kan lege og hoppe i.

Om vinteren, når sneen kommer, er det skønt, at vi har så mange bakker i forskellige højder, hvor vi kan kælke eller rulle ned af og i øvrigt knokle for at komme op af igen. Og så kan man jo kaste sneen på de voksne, smage lidt på den eller bygge små snemænd.

Vi voksne vil udnytte uderummets muligheder for at opleve og sætte ord/ sange på alt det, vi kan lave udenfor sammen med børnene.

 

Arbejdet med kulturelle værdier og udtryksformer

Målene omkring de kulturelle værdier og udtryksformer: De kulturelle udtryk understøttes især, ved at vi læser, synger og danser meget, og gør en del ud af at give børnene gode oplevelser omkring traditioner og årstidsbestemte ting. Med hensyn til sansemæssige oplevelser, er dagligdagen fuld af dem, hvis man forstår at udnytte dem. Vi leger med vand, mad, sand, jord, mærker på snegle, plasker i vandpytter, mærker kulde og varme osv.  Når der er tid og mulighed, tager vi også gerne maling, papir og klister, modellervoks og andre alderssvarende materialer i brug med børnene. Vi øver os i ind i mellem at lade forskellige materialer stå fremme, så børnene på eget initiativ kan gå i gang med f.eks. papir eller modellervoks, og i det hele taget er vi meget opmærksomme på at stille forskelligt legetøj frem, så der er mulighed for at gå i gang lige fra morgenstunden.

 

Børn med særlige behov – rummelighed.

Vi vil i det følgende beskrive, hvordan vi arbejder med rummelighed. Vores udgangspunkt er, at alle børn er forskellige og har behov for at blive behandlet helt særligt.

Vi har valgt at forstå ordet rummelighed relativt snævert, nemlig at det drejer sig om, at der skal være ”rum” til alle typer børn i den almindelige daginstitution, i den forstand at de alle får en betydning og er aktive deltagere i samspillet. I alle børnegrupper vil der være børn, der er stille, generte, måske kropsligt inaktive og børn der er meget aktive og modige og det meste af tiden prøver sig af i nye projekter: Vi har ikke børn med meget tunge sociale eller psykiske problemer, men vi har børn, som ind imellem skal have ekstra støtte til det sproglige, det sociale eller det motoriske. Vi har ind imellem børn, som har interesser, der ligger udenfor dét, vi traditionelt tilbyder små børn, børn med en specifik interesse og evner for leg med tal og bogstaver og sproglege. Interesser som vi plejer at forbinde med ældre børn.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle særlige strategier for og tilbud til det enkelte barn.

Vi er meget opmærksomme på, om et barn i perioder er meget stille og indadvendt eller meget aktiv og udadrettet, eller om det har sproglige problemer. Årsagerne til dette kan være mange, men der er tale om tilstande, som kan give barnet mindre glæde ved samværet med andre.

Det er personalets opgave i samarbejde med forældrene at finde en mulig grund og dernæst støtte og guide barnet til nogle positive oplevelser uden for mange konflikter med omverdenen. Det kræver at personalet er meget nærværende, fleksibelt, iagttagende og forudseende.

Hjælpen til barnet kan bestå i mange ting, f.eks. holde det i hånden, sætte ord på barnets følelser, sørge for det kommer mere ud at lege eller på tur. I det hele taget drejer det sig om at hjælpe det i gang med at lege, og i perioder laver vi ”følgeordninger” for enkelte børn, hvor én af de voksne får til opgave konstant at være omkring barnet og hjælpe det med at håndtere de vanskeligheder, det støder på i løbet af dagen ved f.eks. at hjælpe det med at reagere mere hensigtsmæssig end f.eks. ved at bide eller slå.

Det vigtige er, at barnet får oplevelsen af at blive holdt rigtig meget af og finder ud af, at det er muligt at komme i kontakt med andre uden at det ender med vrede, skældud eller nederlag.

 

Generelle kommentarer til læreplanstemaerne:

Vores dagligdag i Børnehuset er fyldt med lære- og udviklingsprocesser, hvor børnene hurtigt bliver i stand til at kunne klare mange ting selv, som kræver, at børnene bliver fulgt tæt af nærværende voksne, som kan vurdere, hvordan der skal hjælpes og støttes.

Her er det vigtigt, at vi som voksne er til stede, og opmærksomme, idet vi med ganske få virkemidler ofte er i stand til at bringe legen, konflikten eller øvelsen i en færdighed videre, enten ved at støtte fysisk, anvise andre metoder eller ved sproglige opfordringer.

Hverdagen er dog også fuld af situationer, som fungerer godt helt uden indblanding fra voksne, hvor børnene selv tager initiativ og måske får noget helt andet ud af processen, netop fordi de voksne ikke blander sig eller ikke er dem, der har fundet på.

 

DET VIDERE ARBEJDE MED LÆREPLANEN.

Vi vil fortsat have øje for, om børnene i hverdagen gives mulighed for at bygge oven på allerede opnåede færdigheder. Dette vil vi gøre ved at have fokus på, hvad det er for nogle erfaringer børnene får, og hvordan vi som voksne kan støtte dem i at komme endnu videre i den læringsproces de er i gang med.

Børn vil som udgangspunkt lære noget, og vi må ikke begrænse den lyst, men det er indimellem svært med de ressourcer, vi har til rådighed. Det kræver meget nærhed, anerkendelse og guidning af en voksen, at kunne kanalisere barnets drift til at lære noget i de rigtige retninger, og resultatet er derfor afgjort af de personalemæssige ressourcer, som jo igen hænger helt og aldeles sammen med de økonomiske ressourcer.

Vores fokus vil fortsat være på det sociale samspil – det relationsorienterede, da vi mener det er vigtigt at børnene lærer, at de er en del af en social og samfundsmæssig sammen hæng, hvor vi er forpligtede overfor hinanden. Og vores holdning er, at børns udvikling hvad enten den er af personlig, social, sproglig, kulturel eller motorisk karakter, bedst sker i et samspil med andre og at man ikke kan udskille de enkelte områder.

Dokumentation:

Vi har i dette års læreplan valgt at udelade historier og fortællinger fra hverdagen. Vi vil i stedet arbejde mere løbende med fortællinger fra hverdagen og udsende disse fortællinger i vores nyhedsbrev, Børnehusnyt.

 

Ønsker nogen at vide mere om lovgrundlag og baggrund for læreplaner henvises til ”Styrelsen for social services” (socialministeriet og familieministeriet) hjemmesideadresse:

http://laereplan.info/baggrund/lovgrundlag