Mad og måltidspolitik i Kvl’s Børnehus

Mad og måltidspolitik i Kvl´s Børnehus.

      

Frederiksberg Kommune har udarbejdet en mad – og måltidspolitik, hvor målene er:

 

  • At sunde mad – og spisevaner bliver en naturlig del af børns hverdag
  • At børn i en tidlig alder lærer at træffe sunde valg
  • At børn lærer om sunde alternativer til slik og søde sager
  • At styrke børnenes sociale kompetencer via måltiderne
  • At øge forældrenes opmærksomhed på vigtigheden af sunde madpakker
  • At forebygge overvægt og livsstilssygdomme allerede i småbarnsalderen

 

Disse mål ligger fint i tråd med praksis i Kvl´s Børnehus.

 

Beslutningerne om hvad og hvornår vi spiser i Børnehuset, er dels taget med det udgangspunkt, at vi gerne vil spise så meget økologisk, som budgettet tillader men også ud fra ud fra en viden om de behov, som børn på 1-3 år har kostmæssigt. Generelt er det sådan, at små børn har brug for mad, som er mindre grov og med færre fibre end voksne og store børn. F.eks. skal brødet være uden kerner eller med kun ganske få kerner.

Vi mener, at en god måde at give børnene lyst til den sunde mad på, er at give dem gode smagsoplevelser. Så maden skal smage forskelligt, og vores køkkendame gør meget ud af at krydre maden varieret og sørge for spændende tilbehør til maden.

 

Økologi.

Når vi har valgt økologien er det naturligvis ud fra et ønske om at undgå tilsætningsstoffer og pesticider i madvarerne, men også for at støtte bestræbelserne på at forbedre miljøet og børnenes opvækstklima. Og den allerstørste del af vores kost er økologisk.

Målet i Frederiksberg Kommune er at mindst 75 % af kosten er økologisk.

Sukker og fødselsdage.

Et mål omkring vores måltidspolitik er at begrænse børnenes sukkerindtag. Vi drikker kun vand eller letmælk til maden, vi serverer ikke slik og meget sjældent kager. 

Til børnenes fødselsdage og afskedsdage besluttede vi på forældremødet i november 2010, at der fremover kun tages frisk, lækker frugt eller boller/brød med til fødselsdagene og afskedsfester. Vi snakkede desuden om, at en anden måde at gøre fødselsdagene festlige på kunne være at medbringe flotte servietter eller andet pynt.

Når børnene har noget med til fødselsdage, er det kun til deres egen stue.

 

Når forældre medbringer noget spiseligt hjemmefra, er det dog ikke kun sundheden, der skal tages hensyn til, der skal også tages højde for sundhedsstyrelsens meget skrappe regler.

Det eneste forældre må have med er:

1. Færdigpakkede fødevarer i ubrudt emballage, indkøbt i forretning

  • ikke let fordærvelige fødevarer (f.eks. tørret pasta, kornprodukter, tørret frugt, helkonserves)
  • langtidsholdbare produkter (f.eks. kakaomælk og koldskål uden kølekrav).

2. Købte og hjemmebagte brød og kager uden creme, flødeskum eller fromage.

3. Hel frugt og grønt (både indkøbte og egen avl).

 

Måltider i Børnehuset.

Der er 4 måltider om dagen i Børnehuset.

Morgenhygge fra ca. 7.30 til 8.30 – her får vi hjemmebagt franskbrød med smør og mælk eller te at drikke til. De fleste børn har spist, når de kommer, og dette måltid er mest ment som en hyggelig og rolig måde at starte dagen på, og skal ikke regnes som et decideret måltid.

Formiddagsfrugt kl. 9.30 – her får vi lidt frugt og rugbrød med smør og vi drikker vand til.

I øvrigt har hvert barn deres egen kop på stuen, så de til enhver tid kan bede os eller deres forældre om vand, og vi sørger for at medbringe vand på legepladsen i vores store vandbeholder.

Frokost kl. 11.00:

Til frokost laver vores køkkendame varm mad til os:

Vi har en grøddag, en køddag, en fiskedag og 2 dage, hvor måltidet er vegetarisk.

Bliver børnene sultne udenfor måltiderne, tilbydes de en tallerken havregrød, en tvebak eller noget rugbrød. Vi drikker vand til frokost for at undgå, at mælken tager appetitten.

Eftermiddagsmaden, som vi spiser ca. kl.14 eller når børnene vågner:

Vi får f.eks. hjemmebagte boller med smør, rugbrød med pålæg eller ymer. Vi drikker vand til dette måltid.

Hver mandag hænges ugens madplan op ved stuerne og på opslagstavlen ved køkkenet.

Måltidskultur.

At spise mad i Børnehuset er en meget central oplevelse. Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn får et smagfuldt og sanset måltid. Barnet skal have mulighed for at lære madens konsistens og redskaber at kende, og især at kende sine egne behov for sult og mæthed. En stor del af måltidet er, at tale om hvad vi spiser, om vi kan lide det, eller noget af det og hvad man vil have mere af.

Det er sjovt at prøve, hvordan det lyder, når man puster i vandet i glasset, slår skeen i tallerkenen, drejer rundt på taburetten, mens man tygger og det er især sjovt, hvis ens sidemand ”hopper” med på det. Det er også dejligt selv at tage mad fra skålene – i hvert fald den anden portion. Første portion bliver for det meste givet af de voksne, dels er maden varm og dels vil det være en urimelig lang ventetid, hvis alle de andre skal øve sig i at tage mad, før man selv får noget.

Vi sidder ved 2 borde på stuerne, således at de ca. 4 ældste børn sidder ved et lille lavt bord sammen med en voksen. Og de øvrige 8 mindste børn sidder ved det høje bord på trip-trap-stole eller bænk.

Denne opdeling giver en mulighed for at give de største børn ro til at prøve selv at øse op, og til at øve sig i at snakke lidt hyggeligt ved bordet. 

Vi prøver så vidt muligt ikke at blande maden sammen, men lægger det hver for sig på tallerkenen, så det ser mere indbydende ud og de selv kan vælge, hvad de vil spise,

Det er et mål for os at skabe en hyggelig atmosfære ved vores måltider, det er jo sammen med andre, at børnene kan spejle sig og iagttage glæden ved god mad … UHM!

Vores overordnede holdning er, at børnene må rejse sig, når de er færdige, men har de ikke spist ret meget, spørger vi dem, om de ikke lige vil have lidt mere eller vi tager dem på skødet, så de får tid til at finde ro nok til at mærke efter, om de faktisk er mætte.

Desuden er vi opmærksomme på, at børn har forskellig rytme med hensyn til, hvornår de er sultne og hvornår de ikke er. Nogle børn lægger hovedmåltidet om morgenen, nogle til frokost, nogle om eftermiddagen og nogle om aftenen. Så spiser jeres barn f.eks. ikke så meget aftensmad – spørg os, om der spises til de øvrige måltider. Det behøver ikke at være et problem.                                                                                                                      

Børn med særlige kostbehov.

Ind imellem har vi børn, som har forskellige madallergier. Der tages naturligvis hensyn til dette, men da det kan blive et meget omfattende arbejde for køkkendamen at tage disse hensyn, forlanger vi lægeerklæring, hvis allergien er omfattende. Drejer det sig om, at vi kun skal undgå f.eks. rå tomat eller kanel, er det ikke nødvendigt med lægeerklæring.

I tilfælde af allergier er det vigtigt, at der afleveres en liste med de ting, barnet ikke må få til vores køkkendame.

Ligeledes tages der så vidt muligt hensyn til børn, hvor familierne af kulturelle eller religiøse årsager har særlige regler for, hvad man må spise. Det kan f.eks. være børn, der ikke må spise oksekød eller svinekød. I disse tilfælde tager køkkendamen en portion fra inden kødet bliver tilsat eller der serveres en rest fra en af de dage, hvor vi har spist vegetarisk.