Noget om Pædagogikken og det psykiske børnemiljø

Noget om pædagogikken og det psykiske børnemiljø.

I vores arbejde med at formulere pædagogikken i Børnehuset har vi valgt at gå ud fra det konkrete, nemlig de børn, som er her i Børnehuset og derudfra diskutere os frem til nogle pædagogiske retningslinjer.

Beskrivelse af børnegruppen.

Børnene i vores institution er generelt meget selvstændige, initiativrige og vant til at få opmærksomhed. De kommer fra ressourcestærke familier, er harmoniske og deres basale tillid til voksne er i orden.

Nogle af børnene har ret travle forældre, oplever meget på hjemmefronten, deltager i meget og kommer meget rundt i verden. Alt i alt forhold, som giver en til tider stresset hverdag.

Vi har i de seneste år oplevet et skift, hvor børnene generelt er her i vuggestuen flere timer dagligt end tidligere.

Mange flere af ”vores” børn har et meget fast og rutinepræget vuggestueliv, hvor de kommer og går på samme tid hver dag, og hvor der er langt mellem spontane fridage eller dage, hvor de bliver hentet tidligt.

En tendens, som vi tilskriver øgede krav til forældrene på arbejdspladserne og i uddannelsesinstitutionerne og som betyder at børnene har endnu mere brug for at have en meget tæt kontakt til os voksne.

Børnenes behov og de voksnes rolle.

Ud fra denne beskrivelse, mener vi, at det er en gruppe børn, som har behov for rum og mange muligheder. Selvstændige og initiativrige børn har brug for at kunne vælge selvstændigt, være medbestemmende og have mulighed for at afprøve deres formåen og mod.

Bl.a. derfor har vi åbne døre, hvor børnene har mulighed for at opsøge nye venner og meningsfulde udfordringer i deres eget tempo. De åbne døre giver større spillerum. Hele huset er børnenes, stuerne er baser, som de kan vende “hjem” til. Huset er en helhed og da vi er en lille institution, kender vi alle hinanden, hvilket giver en stor tryghed.

De åbne døre giver også mulighed for at komme væk og være sig selv.

Når “vores” børn elsker at eksperimentere og udforske mulighederne, er det vigtigt, at de får mulighed for at gå på opdagelse, undersøge tingene og omgivelserne og udfolde egne evner og muligheder. Dette gøres bl.a.  ved, at de får mulighed for at afprøve, hvad de kan med deres kroppe f.eks. får mulighed for at klatre op, forcere bakker, hoppe ned fra sofaen eller plinten.

Og at de får mulighed for i fred og ro at udvikle deres kunnen på forskellige områder.

F.eks. skal et barn, som næsten selv kan tage sko på, have lov til at prøve alle skoene i atriumgården uden indgriben fra de voksne.

De skal have lov at afprøve, hvad der sker, når de kommer vand i sandet,

brød i koppen, trykker på ærterne, smører creme på hænder og kinder osv.

Når vi vælger, at prioritere således, betyder det også noget for de voksnes rolle.

Disse valg kræver, at vi har et meget tæt forhold til børnene og en god fornemmelse for deres behov og udvikling. Vi skal være iagttagende, opmærksomme og understøttende og følge op på deres initiativer og signaler. Vi forventer ikke, at børnene er i stand til at forvalte alting selv, men vi skal give dem relevante tilbud, som de kan vælge til og fra. Vi tager udgangspunkt i, hvad barnet evner og ved at være meget tæt på børnene, kan vi vurdere, om barnet magter de opgaver, det stiller sig selv og vi skal her være parate til at støtte det og hjælpe det videre. 

De voksne skal være synlige og nemme at gå til. Dette søger vi at opfylde ved at sørge for at være til stede, hvor børnene vælger at være dvs. at det i høj grad er os, der følger børnene. Ind imellem går en voksen ind på en stue og lukker døren med nogle af de børn, som har brug for fred. Hun/han er på den måde tilgængelig for disse børn.

Vi skal forsøge at skabe inspirerende omgivelser, hvor børnene har mulighed for at afprøve sig selv og egne evner. Dette gør vi ved til stadighed at overveje, hvordan huset/stuerne skal være indrettet, og hvilke tilbud, de skal rumme.

Vi skal tage børnenes følelser og udtryk alvorligt og vi ønsker at møde børnene positivt og anerkendende. Vi vægter højt, at børnene lærer, at også konflikter er en naturlig del af dagligdagen og vi giver børnene mulighed for at løse dem med behørig hjælp fra de voksne.

Vi lægger også mange kræfter i at lære børnene at indgå i et kollektiv. Der er mange sociale spilleregler, der skal læres, når mange menneskers behov skal tilgodeses. Og vi ser det som vigtige kompetencer, at nå at tilegne sig i løbet af vuggestuealderen, f. eks. at lære at bytte, dele, vente lidt på tur, og få øje på at andre børn også har behov.

Vi skal vise børnene, at vi ser dem og holder af dem, hvilket er forudsætningen for, at de føler sig trygge og glade og dermed tør udfolde sig. Dette gør vi bl.a. ved, at være tæt på dem fysisk – altså sidde hos dem på gulvet eller madrassen, have dem meget på skødet og give mange knus, lytte meget og tilbyde en høj grad af omsorg.

Vi prioriterer højt, at have en kommunikationsform over for børnene, som udtrykker respekt og forståelse. Det betyder bl.a. at vi ”altid” overvejer, om vi kan sige ”ja” før vi siger ”nej”. At vi respekterer, at ikke alle har de samme behov på samme tid. Og at børnene, så vidt det kan lade sig gøre, får lov til, at vælge de voksne og hinanden til og fra.

Det er vigtigt for os, at have en god omgangstone og vi søger ikke at skælde ud.

Vi vil følge op på børnenes initiativer og signaler, og prioritere de ting, de sætter i gang højere end det, vi som voksne finder på. Dog i en passende balance med udfordrende aktiviteter og tilbud til børnegruppen og de enkelte børn.

Ro i dagligdagen:

Børnene i KVL´s Børnehus kommer hovedsageligt fra familier, hvor der sker meget og hvor programmet tit er stramt – også i weekender og ferier, hvor de deltager i rejser,

familiebesøg, ture rundt i byens tilbud og lign. Det betyder, at vi i vores hverdag i institutionen lægger meget vægt på, at børnene skal have ro. De skal have tid til at lege og fordybe sig og skabe relationer til og venskaber med hinanden og vi voksne skal hjælpe børnene med dette.

Når børnene er i Børnehuset, skal det i høj grad være deres tempo og behov, der er bestemmende for dagen, og vi mener derfor, at mindst muligt skal være programsat her. Så bliver der mest muligt plads til at følge op på børnenes initiativer og behov.

Vi synes, vi har en dejlig institution, med en dejlig legeplads og at der er masser af udforsknings- og udviklingsmuligheder her, og det er med til at give børnene ro i hverdagen, at vi de fleste dage vælger at blive her i huset og i haven.

 

Psykisk Børnemiljø.

 

KERNEBEGREBER:       ARBEJDET MED KENEBGREBERNE:

Selvværd                              De voksnes anerkendende tilgang til børnene – empati.

                                                   Gode relationer.

                                                   Styrke personlige og sociale kompetencer.

 

Tryghed                               Omsorg og respekt for hinanden.

                                                    Opmærksomhed på hinanden.

                                                    Overskuelighed i hverdagen.

                                                    Stabile voksne.

Samhørighed                    Gruppe/stue/Fælles aktiviteter

                                                    Fælles oplevelser (morgensamling osv.)

                                                     Fælles omsorg (dele glæder/sorg osv.)

 

Livsglæde                              Glade engagerede voksne (med et godt psykisk arbejdsmiljø),som til

                                                      stadighed arbejder på at opnå de her nævnte mål.

                                                       Humor/ fis og ballade.

Medbestemmelse            Et miljø med åbne døre og mange valgmuligheder.

                                                       Demokratiske processer.

 

Ro(modsat stress)             En ikke programsat dagligdag – bortset fra måltider og søvn.

 

Respekt/rummelighed   En god omgangstone

                                                          Følgeordninger

                                                          Empatisk hjælp til konfliktløsninger.

                                                          Inklusion modsat eksklusion.

 

Meningsfuldhed                   Plads til fordybelse/små rum.

                                                          Mange frie valgmuligheder.

                                                          Meningsfulde tilbud.

                                                          Gode udfordrende rammer.

                                                          Forskelligartede oplevelser.

                                                          Venskaber/gode relationer.

 

Selvtillid                                     Styrke nysgerrighed/eksperimenteren

                                                          Mange selvstændige valg

                                                          Alsidig motoriske/sproglige udfordringer og læringsmuligheder

                                                          Opfordre til selvhjulpenhed.

 

Et sundt liv                              Masser af lys og luft

                                                          Kropslig aktivitet

                                                          Sund mad i en god måltidskultur.

                                                          Uforstyrret søvn efter behov.

                                                          Varm og respektfuld omsorg.

                                           

                                           

Søvn.

Da søvnen er et meget basalt behov for vuggestuebørn, prioriterer vi i høj grad, at børnene får lov og ro til at sove efter behov, og ligeså længe de har brug for.

Vi mener, at det er en risikabel sag, at begynde at regulere på børnenes søvnrytmer, da børns søvnbehov kan variere fra periode til periode og der er risiko for at forstyrre og stresse børnene, hvis de skal vækkes.

I perioder kan en lang lur være forebyggende i forhold til sygdom.

Sutter.

I anerkendelse af, at vores børn i vuggestuen har sutte-behov på linje med andre basale behov som søvn, mad og omsorg, har vi i Børnehuset et meget frit forhold til børnenes brug af sutter. På linje med at vi tilbyder mad, når vi har fornemmelse for at barnet er sultent, tilbyder vi sutter efter behov. Vi mener, at det er et reelt behov hos så små børn, og at det er vores opgave at dække det. Dog er vi meget opmærksomme på at samle sutterne ind, når der ikke længere er behov for dem, og vi opfordrer også gerne de ældre af børnene til at lade os holde deres sutter, så de bedre kan snakke med os og vennerne. Vi oplever af og til krav fra forældrene om at forhindre præcis deres barn i at bruge sut. Som personalegruppe vil vi gerne slå fast, at vi forbeholder os ret til at forvalte brugen af sutter som arbejdsredskab, og at vi hverken kan eller vil nægte børn at få en sut.

Vi har søgt på Frederiksberg Kommunes Tandplejes hjemmeside og undersøgt hvad de anbefaler mht. sut. Tandplejen skriver:

”Vi anbefaler, at dit barn stopper med at bruge sut omkring 3-års-alderen. Hvis sutten fortsat bruges efter det 3. år, da kun til trøst og når dit barn skal sove. Sutten skal helst være helt væk inden barnet fylder 4 år.”

Renlighedstræning i Børnehuset.

Det er meget forskelligt, hvornår børn er motiverede for at eksperimentere med renlighed. Nogle børn synes tidligt, at det er meget interessant at prøve at sidde på potte eller wc – især når de ser andre børn, der gør det. For andre kommer interessen meget senere. Motivation er det allervigtigste aspekt i renlighedstræningen.

Herudover er det også forskelligt, hvornår børn fysisk er i stand til at begynde at kontrollere ”kropsfunktionerne”.

I Børnehuset opfordrer vi børnene til at prøve at bruge toilettet eller potten, når børnene selv har vist interesse for det, og vi presser dem aldrig.

Ofte vil der være en overgangsperiode, hvor børnene skifter lidt mellem at have ble af eller på. F.eks. kan de have ble på, når de sover eller er ude i længere tid, eller hvis der sker så meget omkring dem, at det er for anstrengende for barnet at koncentrere sig om renlighed.

Ofte vil børnene blive renlige tidligere hjemme end i vuggestuen, da vuggestuedagene jo er mere urolige og der her er meget andet at koncentrere sig om.

Vi mener ikke, at dét at lære at blive renlig skal blive et pres for børnene, og det skal heller ikke fylde for meget i deres/vores dagligdag.

Som regel kommer lysten til at smide bleen helt af sig selv, og vi skal blot hjælpe børnene med dette projekt.

Søskende-jalousi.

”Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er følelser, der er relevante og skal udtrykkes og bearbejdes” Charlotte Clemmensen (psykolog).

Vi har nu i en periode oplevet, at rigtig mange af vores børn i Børnehuset er blevet store søskende i en ung alder, og at mange af vores forældre har spurgt os om vores erfaringer i.f.t. denne begivenhed. Vi hører ofte, at familier bliver rådet til, at lade det store barn beholde sin dagligdag så uforandret, som muligt. Dette, mener vi, bør være en sandhed med store modifikationer. Da det er en meget stor begivenhed i en families liv, at der kommer et lille barn mere, mener vi, at det er utroligt vigtigt, at det ”store” barn fra starten bliver inddraget i en passende grad. At det store barn får lov at tage ejerskab på den nye situation. At det får lov til i fred og ro at vænne sig til sin nye rolle i familien og får lov at være hjemme og se, hvad der foregår. Det er vigtigt, at det store barn ikke føler sig udenfor, ikke føler at det går glip af noget, eller ligefrem føler sig truet på forældrenes kærlighed, ved at der nu er kommet en lille konkurrent. Vi har oplevet, at det i de fleste tilfælde er en rigtig god ide, at give det store barn noget ”barselsorlov”. Især indenfor de første 14 dage efter fødslen, hvor fædrene som regel også har orlov, er der en oplagt periode, hvor hele familien samlet kan øve sig i det ny liv, og hvor der er plads til rolig guidning af det store barn. Selvfølgelig må man her tage den samlede families behov og ressourcer i betragtning. Vi har også set, at kortere dage i vuggestuen kan være en god løsning for det store barn i en periode, hvor hele familien skal vænne sig til at være blevet større.

Vi oplever også ofte, at der i tiden ligger en masse forventninger til / i familierne om at være udadvendte, fortsætte det sociale liv, fortsætte karrieren, deltage i en masse aktiviteter udenfor familien såsom baby-svømning, mødre-grupper, baby-rytmik osv. Vi vil gerne opfordre til, at man forsøger at holde ambitionsniveauet lidt nede og virkelig mærke efter, om det er til alles bedste, eller om det ville være mere fredeligt bare at kede sig lidt derhjemme. Det er også hjemme, at man kan få skabt nogle ”storbarns-stunder”, hvor man kan vise, at ” Nu prioriterer jeg dig, og nu er det vores tur til i fred og ro til at læse en bog for store børn” osv.

Her i vuggestuen oplever vi reaktioner hos de nybagte store-søskende spændende fra, stor glæde og stolthed over den nye status, til usikkerhed, indadvendthed, vrede, frustrationer i.f.t. de andre børn, og træthed p.g.a. uro om natten.

Vores rolle i børnehuset er således at udvise en ekstra grad af rummelighed overfor vores små store-søskende børn. At være meget bevidste om, at det er en svær periode, som kræver ekstra omsorg og bekræftelse på, at børnene er meget ønskede og afholdte. Vi skal finde en balance mellem at give barnets nye situation/baby opmærksomhed, og at tilbyde et alternativ til baby-verdenen, hvor man kan få lov at tænke på noget helt andet. Nogen gange er det også rart for børnene at få lov til i fællesskab at brokke sig lidt over de små, som vræler og tager opmærksomhed, eller måske selv at lege lille og sidde på skødet og få ble på, selvom man ellers var blevet renlig. Det er helt almindeligt, at de store børn kan regrediere og få behov for at være små igen. Så må vi voksne bare møde børnene der, hvor de er, og lave det til hyggelige baby-lege, med al den omsorg, det indebærer. Og så i øvrigt tale med børnene om, hvor dejligt det er at have søskende, som man altid kan være sammen med, og som man kan lege med, når de bliver lidt større.

Køn i pædagogikken.

Vi har siden 2009 arbejdet en del med ligestillingspædagogik eller ”køn i pædagogik”.

Vi er blevet opmærksomme på og er faktisk ret rystede over, at Danmark som det eneste land i Norden har en ikke-holdning til køn og ligestilling i dag- og uddannelsesinstitutionerne. En rapport bestilt af Nordisk Ministerråd konkluderer, at vi opfatter den danske kultur som kønsneutral, hvilket er med til at skabe en kønsblindhed i de danske institutioner.

Vi har meget svært ved at opfatte den danske kultur som kønsneutral, men synes derimod at kønnet er et vigtigt fokus-punkt i en tid, hvor køns-stereotyperne i det offentlige rum bliver mere og mere udtalte(eller groteske).

Vi synes, vi via arbejdet med emnet er blevet klogere på os selv og vores praksis i forhold til, hvordan vi forholder os til de 2 køn. Vi er blevet mere opmærksomme på, hvordan vi alle i en eller anden grad er med til at fastholde det traditionelle kønsrollemønster i den måde, vi taler til børnene på, de ting vi forventer de leger med og i vores reaktioner på måden, de leger og opfører sig på. Og ikke mindst synes vi, vi er blevet lidt bedre til at undgå de værste faldgruber.

Vi har arbejdet meget med vores sprog. Vi snakker ikke mere om ”de vilde drenge” og ”de stille piger”. Det er de vilde børn og de stille børn. Når man får tænkt lidt over det, er der rigtig mange af vores piger der er ”vilde” forstået som fysisk aktive og højtråbende og – talende og mange af vores drenge som er stille og absolut ikke mest er til vilde fysiske lege og absolut ikke bryder sig om at slås eller bare drøne rundt på cyklerne.

Vi prøver at arbejde med sproget, når vi læser bøger. Her er det også vigtigt, at vi varierer på kønnet. I mange børnebøger er kønsrollerne meget traditionelle og børnene har en fuldstændig accept af, at det fint kan være muse-mor der er ude og have spændende oplevelser og muse-far som venter derhjemme med børnene og pandekagerne parat.

I en af vores meget populære fortællinger til morgensamlingerne ”Løvejagten” kan det ligeledes sagtens varieres, om det er konen eller manden der går på jagt osv. osv.

Et andet vigtigt punkt at arbejde med, er det at tage ansvar for og vise omsorg for hinanden. Hvor vi traditionelt forventer mere omsorg og tilbageholdenhed af pigerne, prøver vi også at styrke den omsorgstrang som alle børnene naturligt har og styrke alles lyst og mod til at træde frem. 

 

Hele øvelsen handler i høj grad om at udvide alle børnenes muligheder, så de ikke begrænses af de forventninger der er til det fysiske køn, de har, men mere frit kan vælge, hvad det er, de har lyst til og vil være gode til, uden at vi lægger vores forventninger om noget bestemt ned over dem.

 

Vi har også snakket en del om, at den meget voldsomme kønsopdeling ses tydeligere jo ældre børnene bliver, og at den ses mere udtalt i børnehaverne og skolerne end i vuggestuen – nok fordi børnene i vuggestuen trods alt endnu ikke er blevet bombarderet i samme grad med ”køns-forventninger”.

Dette er noget man som forældre kan prøve at bibeholde sin opmærksomhed på fremover.