Relevante sider
Videre…
- Generalforsamlingsreferat 30.03.2011
- Præsentation af huset – hvem er vi?
- Børnemiljø-vurdering
- Noget om Pædagogikken og det psykiske børnemiljø
- Mad og måltidspolitik i Kvl’s Børnehus
- Bevægelsespolitik i KVL’s Børnehus
- Læreplan for KVL’s Børnehus
- Forældre-samarbejde
- Traditioner
- Personaleliv – og organisation i Børnehuset
- Fokuspunkter 2012
- De økonomiske rammer i det kommende år
- Husorden










Personaleliv – og organisation i Børnehuset
Personaleliv – og organisation i Børnehuset.
Forudsætningen for at Børnehuset bliver et godt sted at være for alle, er at personalet har et godt samarbejde.
Vi har naturligvis en struktur omkring beslutningsgangen, men mener, at den måde vi kommunikerer og tager små beslutninger i dagligdagen er utrolig vigtig for samarbejdet.
Beslutningsstruktur. Lederen har det overordnede ansvar for den pædagogiske udvikling og det økonomiske og administrative ansvar. Souschefen er lederens nærmeste samarbejdspartner og har også visse administrative opgaver.
Det er pædagogerne og medhjælperen på den enkelte stue, som tilrettelægger dagligdagen og står for omsorgen for og aktiviteterne med børnene.
Møder og kurser.
Vi holder fælles personalemøde 1 gang om måneden. Her træffes de overordnede beslutninger og vi diskuterer forskellige pædagogiske emner. I dagene op til personalemødet holdes stuemøder i børnenes sovetid, her snakker personalet om de enkelte børn og om hverdagen på stuen.
To gang om året har vi en pædagogisk dag, hvor vi har mulighed for, at komme i dybden med og udvikle de pædagogiske diskussioner.
Vi ønsker alle at udvikle os fagligt og prioriterer, at komme på kursus (som regel 1-dages-kurser) og gerne mere end én ad gangen, da det giver en bedre mulighed for at diskutere og bruge det, vi har lært på kurset. Dette begrænses dog stærkt af et ret lille kursusbudget, og et lille vikarbudget.
Vi har nu besluttet, at en stor del af vores kursuspenge skal bruges på den ene af vores pædagogiske dage, hvor vi vil have en foredragsholder ud til personalet, så det bliver en fælles uddannelsesdag for hele det pædagogiske personale.
Vi har en tillidsrepræsentant for pædagogerne, som også ind imellem deltager i møder og kurser i fagforeningen. Og ligeledes en sikkerhedsrepræsentant, som også deltager i forskellige kurser.
Lederen, souschefen og personalerepræsentanten deltager i bestyrelsesmøderne og den årlige generalforsamling. Dette samarbejde sikrer, at bestyrelsens beslutninger træffes i overensstemmelse med den hverdag vi har i vuggestuen.
Dagligdagens samarbejde.
Vi vægter højt, at have det rart med hinanden og mener, at det bedst opnås ved at være meget åbne i forhold til hinanden og hurtigt få snakket om det, hvis der er uenigheder eller andet som giver problemer.
Vi forsøger så vidt muligt, at holde hinanden orienterede om, hvad der sker i huset og har til det bl.a. en meddelelsesbog, hvor vi skriver stort og småt til hinanden.
De ”åbne døre” gør, at vi er meget sammen på tværs af stuerne til dagligt både på legepladsen og i atriumgården. Men vi følger også med børnene ind på hinandens stuer. Derfor ved vi, hvordan vi hver især arbejder pædagogisk og det giver gode muligheder for, at bruge det den enkelte kan samtidigt med, at det giver oplæg til gode pædagogiske diskussioner.
Medarbejderudviklingssamtaler.
Alle medarbejdere skal i årets løb have en samtale med lederen om den personlige og faglige udvikling, medarbejderens fremtidsplaner og ønsker. Samtalen skal i det hele taget være en opsummering af, hvordan det går for den enkelte og hvilke ting der evt. kan eller skal ændres på.